- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
547

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I-ÆDRIFT.

547

Saavel timothei som kløverarterne trives saagodtsom overalt i
landet og kan dyrkes saa høit over havet, som der drives
agerbrug. *

Timotheien vil dog neppe med fordel kunne dyrkes til en
større høide over havet end omtrent til byggrændsen. Det høieste
sted, hvor den, saavidt vides, er blevet dyrket, er paa fjeldstuen
Kongsvold, 922 m. o. h. Den holder sig der ret godt om vinteren,
men kan ikke slaaes mere end en gang om sommeren, og hidtil
har den ikke givet modent frø.

De græsarter og kløverarter, som passer for fladbygderne,
passer ikke altid for fjeldbygderne.

Saaet timothei er i fjeldbygderne ofte efter 1—2 aar
forsvunden og erstattet af et ofte tæt dække af bunke, der giver
et tilfredsstillende udbytte.

Der er tildels gjort forsøg med andre græsarter som svingel
og hundegræs, men de synes ikke at vinde større udbredelse.
Blandt kløverarterne bruges rødkløveren maaske mest, dog har
ogsaa lsikkekløver i de senere aar vundet sterk udbredelse.
Hvidkløver bruges neppe saa meget, som den fortjener; den giver
en tættere bund i engen end de fleste andre græs.

Paa Toten anvendes en hel del fodervækster, og meget af
avlingen fodres op. Kraftfoder bruges mere, og dyrkningen af
turnips tiltager.

Gaardene ligger tæt, og der er forholdsvis lidet udyrket
jord, og havnegangene er utilstrækkelige. Kjør og heste sendtes
tidligere tilfjelds om sommeren, dels til Valdres, dels til Torpen
og Gudbrandsdalen. Nu er det især ungfæ og smaafæ, som sendes
til sæteren.

Vardal og Biri har temmelig gode havnegange.

Bedst forsynet med fjeldbeiter er amtets nordligste bygder.
I de søndre dele af Valdres og Gudbrandsdalen bliver
havnegangene om sommeren tildels for sterkt belagt med beitende dyr,
dels fordi strækningerne her er mindre, og dels fordi der indtages
saa mange dyr fra andre bygder.

I Gudbrandsdalen var betingelserne særlig heldige for et
kvægbrug drevet paa gammel vis. Der er vidtstrakte, rige
fjeld-havnegange og gode enge og udslaatter hjemme og paa sætrene;
der var let tilgang paa skogfoder og fjeldfoder, som især i en
mislig høst er af betydning. Hiorthøy omtaler i 1785, at de
fornemste salgsvarer fra dalen var heste, kvæg og fedevarer.
Aarlig udførtes til slagt over 2 000 stkr. kvæg til nabobygder af
Kristiania og Drammen. Indsamlingen af vinterfoder var
langvarig og besværlig. Om høsten var der mange folk i marken
til at hugge beit, bar, bryde ris, tage mose og andet.
Rensdyrmose indsamledes i mængde, og hestegjødsel nyttedes overalt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free