- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
549

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I-ÆDRIFT.

549

med vinteropholdet paa fjeldet. Baade kreaturerne og budeierne
liker godt at blive med tilfjelds om vinteren. Der følger i
almindelighed med 3—4 heste og et par kjørekarer til ved- og
mosekjøring. Kreaturerne gaar tilfjelds ligesaa villig om vinteren
som om sommeren, og om budeierne siges det samme.

Ogsaa store dele af Valdres har udmærkede fjeldbeiter.

Om beiterne i Valdres skriver Herman Ruge i «Valdresia
reserata» : «Græsningen er saa overflødig paa fjeldene, at man
vel kan sige, at smørret drypper af stenen. Otte til ti uger er
ongefær sætertiden paa fjeldene, og da kan man regne 2V2 å 3 bpd.
smør af koen, foruden ost, sur- og sødmelks, der ei giver engelske
efter i fedme, brim og deslige. Høet, som paa sætervoldene
slaaes og om vinteren hjemkjøres, klæber virkeligen sammen.
Paa gaardenes hjemenge er græssets mængde forskjellig, men
allevegne saa kraftigt, at jeg ikke vil have to læs hø for et af
andre provinsers hø, det maatte være Hallingdalen,
Gudbrandsdalen og Tellemarken, der er fjelddale ligesom Valdres. Dog
kunde Valdres aldrig føde saa mange kreaturer, som de føder,
brugte man ei løv, gran og furubar, samt birkeris og birketræer,
beit kaldet, som hjemkjøres og nedkastes for kreaturerne at
fortæres.»

De vidtstrakte fjeldbeiter gjør, at sæterbruget er betydeligt
ogsaa i Valdres. Fjeldviddernes og de dertil grændsende
høit-liggende strækninger har gode havnegange, der udnyttes fra
fælægrene, hvor der beiter kreaturer bestemt til slagt. Benyttelsen
af disse havnegange er ikke indskrænket til de herreder, hvor
havnestrækningerne ligger, ogsaa fra længere bortliggende egne
føres kreaturer, ofte mange mil, til sæters i andre herreder.
Udmærkede havnegange er der omkring de store fjeldsjøer paa begge
sider af Valdresdalen.

Paa grund af de stigende arbeidspriser maa man ogsaa i
Valdres greie sig med meget mindre arbeidshjælp mod før; dette
sker dels ved at indskrænke korndyrkningen og lægge ageren
igjen til eng, dels ved at undlade at høste udslaatter, undlade
at hakke løv og tage mose, dele større gaardsbrug og bruge
mest mulig maskinkraft og udnytte arbeidskraften saa godt det
lader sig gjøre.

Kreaturantallet er aftaget. Det er en følge af, at udslaatter
og samling af mose o. s. v. maa indskrænkes. Der fodres noget
bedre end før, derved har udbyttet af kreaturerne steget, men
benyttelsen af fjeldhavnegangene fører med sig, at der ikke
bliver nogen sterk fodring; thi de meget fede dyr er ikke skikket
til at udnytte fjeldbeiterne.

Benyttelsen af fjeldhavnegangene frister folk til at «sætte
paa» for mange kreaturer i de foderknappe aar, og ud paa vin-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0565.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free