Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
KRISTIANS AMT.
som kvægfoder. Selv saa langt nede i dalen som i Gausdal
hentedes den meste fodring til kvæget fra skogen. Smaahakket
granbar overstrøet med saltlage benyttedes meget. Det solgte
slagt var dog ikke alt af egen opdræt; mange fra
Gudbrandsdalen reiste til Sogn og andre steder i Bergens stift, hvor de
kjøbte kreaturer. Fæhandlerne indkjøbte om vaaren kvæg over
hele dalen, holdt dem i «fælæger» paa fjeldet om sommeren og
drev dem om høsten sydover til kjøbstæderne.
Der er udmærkede beiter paa fjeldene mellem Laagendalen
og Ottadalen. Der er lidet renlav, men meget godt græs.
Fjeldene i Skjaak, Lom og Vaage (Jotunfjeldene) er fattige paa
renlav og forholdsvis rige paa græs, og der er meget godt fæbeite.
Fjeldene i disse bygder har fra gammel tid været brugt til
beite for husdyrene; meget vinterfoder, lav og hø, er samlet her.
Fælægre findes paa mange steder. Tidligere, da arbeidshjælpen
var billig, brugtes fjeldet mere end nu til indsamling af
vinterfoder for husdyrene. Renlav brugtes i masser, og man kjørte
lang vei.
Efter 1850—60-aarene er benyttelsen af fjeldet blevet
anderledes. Brugen af fjeldet kræver stor folkehjælp. Da denne
aftog og skogen steg i værdi og blev bedre udnyttet, aftog brugen
af fjeldet. Samtidig kom der stadig flere fremmede i fjeldet.
Trafiken med jagt skadede havningen ved at uro kreaturerne, og
sæterfolket klager over dette. Man ønsker at finde nye
drifts-maader for fjeldet.
Mange gaarde tager endnu over halvdelen af vinterfoderet
fra sætervolden paa fjeldet.
Skjønt de dyrkbare arealer er smaa, giver de dog i dyrket
stand plads for mange dyr. Da arealet af dyrket jord er lidet,
maa meget vinterfoder samles andre steder, og
arbeidsomkost-ningerne bliver store for vinterfoderet.
Sæterløkkernes jord er ofte vandsyg, græsroden mosegroet
og gjødslingen knap. Det hø, som avles paa sæterløkkerne, kjøres
for det meste hjem og kan, som berørt, i visse distrikter
udgjøre en trediedel ja op til halvdelen af vinterfoderet.
Paa nogle sætervolde er mosedannelsen bleven saa tæt, at
græsvæksten omtrent helt standser.
De engplanter, der passer bedst for sætervolde, viste sig
paa Hyna forsøgssæter i Øier i 1908 at være timothei,
engrævehale og rødsvingel.
Fra en del gaarde i Nordre Gudbrandsdalen ligger folk ogsaa
om vinteren paa sætrene, men ikke paa langt nær fra alle
gaarde. Paa denne maade behøver man ikke at kjøre høet og
mosen hjem, da det fortæres paa sæteren. Mange har sluttet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
