- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
552

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

552

KRISTIANS AMT.

En stor del af fjeldbygdernes befolkning har om sommeren
ophold paa sætre. Regnes, at hver sæter gjennemsnitlig har 1
voksen person og 1 smaagut (eller smaajente), skulde der paa
amtets 6000 sætre ialt være ca. 12 000 mennesker. Dette tal
er vistnok noget for stort, fordi ikke alle benyttede sætre bruges
samtidig, men vekselvis. Men en sæterbetjening af 8 000
mennesker er der vel i amtet, hvilket svarer til 1 budeie (og 1
min-dreaarig) for hver 7de ko, som er paa sæteren.

I fladbygderne og dalførernes nederste bygder er en del sætre
nedlagt, fordi der er blevet en ordnet meieridrift nede i bygden,
og dels fordi sætrene var daarlige, saa stellet ikke lønnede sig.

I fladbygderne er kommunikationerne lettere, og varerne
betales bedre, og fodringen er sterkere. Dette har fjernet dem fra
sæterbruget. Dyrene er blit høit melkende, men paa samme tid
mere kjælne og fordringsfulde, saa overgangen til fjeldhavnen
bliver for braa og ernæringen ulige daarligere. De mister let
huldet og dermed ogsaa melken. Naar de kommer hjem om høsten,
maa de atter fodres op.

Sæterlivet passer ikke for disse staldfodrede melkemaskiner.
Derimod udnyttes sætrene af heste, ungfæ, gjeldfæ og sauer fra
fladbygderne. v

Belægget paa sætrene er meget forskjelligt. Mange gaarde
i Kristians amt har to eller flere sætre, der vekselvis benyttes.
Ringebu har det største antal kjør paa sætrene, nemlig 2 890.
Denne bygd har ogsaa 4 490 gjeter og et forholdsvis stort antal
andre husdyr paa sæteren, saa Ringebu er vel den mægtigste
sæterbygd i landet.

Ordnes fogderierne efter sæterbelæggets størrelse, kommer
Valdres først med 82.2 pct. af kreaturerne paa sæteren, Søndre
Gudbrandsdalen 55.9, Nordre Gudbrandsdalen 48.5, Hadeland og
Land 20.9 og Toten 14.6.

Gjeteholdet paa sætrene er størst i Kristians amt med 42 800
gjeter paa sætrene. Nordre Fron har flest gjeter paa sætrene af
alle herreder i Kristians amt, nemlig 5 190.

133 000 husdyr med stort og smaat havner hver sommer i
fjeldet. Hvis havnens værdi ikke regnes høiere end 10 øre pr.
dyr i gjennemsnit daglig i 89 dage, kommer sætrenes havneværdi
op i 1.2 mill. kr. for sommeren.

Hertil kommer rensdyr og forskjelligt havningsfæ.

Desuden faaes hø fra sæterløkker og udslaatter i fjeldet.
Dette hø er mange steder en ikke uvæsentlig del af
vinterfoderet, som før omtalt.

Sæterløkkernes afkastning er saaledes vigtig i Valdres.

Regnes sætertiden for kjør og gjeter til 89 dage, og hvis
hver ko giver 4 kg. og hver gjet 0.8 kg. melk daglig, skulde der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free