Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-ÆDRIFT.
553
omkring paa amtets 6 131 sætre produceres ca. 14 mill. kg. melk
om sommeren.
I Valdres regnes 12—18 kg. smør af en ko paa sæteren, og
af en melkegjet regnes ca. 8 kr. i produkter.
Sætrene ligger oftest over grangrændsen, men under
birke-grændsen, ofte paa fjeldenes skraaninger ned mod dalene og
sidedalene. Endel sætre ligger over skoggrændsen eller endog helt
oppe paa vidderne indover snaufjeldet.
Den længste sætervei har oftest gaardene i dalførernes
nederste bygder og endel fladbygder. Der er hedemarksbygder,
som har eller havde mange mil til sine sætre i
Gudbrandsdalen.
Med de stigende arbeidspriser er sæterbruget i senere aar
blevet mindre fordelagtigt end før. Navnlig gjælder dette
dalførernes nederste bygder, hvor sæterveien tildels er lang, og disse
bygder har gjerne en ordnet melkeafsætning og opdrevne
melke-dyr, som ikke passer godt paa fjeldbeite.
Meget ofte bruges sætrene da til ungfæ og mindre
mel-kende kjør.
I de egentlige fjeldbygder er derimod sæterdriften almindelig.
Der hører undertiden til hver gaard flere sætre. Paa
«heim-sæteren» sætres da forsommer og eftersommer, og «langsæteren»
længer tilfjelds benyttes kun midtsommers. Sætrene ligger ofte
i lag (sæterlag), undertiden kan op til 20—30 opsiddere have
fælles havnegang omkring dette sæterlag.
I Gudbrandsdalen og Valdres har hver gaard sin sæter.
Husmandspladsene ofte ogsaa. I Gudbrandsdalen er det nu
sjelden, at samme gaard har mere end en sæter, og ligesaa i Søndre
Valdres. Har der været to eller flere før, er nogen af dem
nedlagt, forat man skal undgaa de mange flytninger. I Øvre
Valdres er det almindeligt, at hver gaard har to sætre, en der
benyttes vaar og høst, og en der bruges om sommeren. Stundom
kan samme gaard have mere end to sætre. Men der er endel
gaarde eller smaabrug, som ingen sæter har.
Der er en hel del brug med et par kjør, og det bliver
for lidet til selvstændigt stel; kjørene sendes da med andre, som
paatager sig stellet af dem. Derfor hænder det, at samme budeie
har flere at stelle for.
En sæterbudeie i Valdres har i regelen i middel 6 kjør og
nogle gjeter at stelle, i Gudbrandsdalen oftest flere.
Det hænder, at hele familien en stor del af sommeren holder
til paa sæteren. Konerne vil i regelen passe mere omhyggeligt
paa sit eget end en leiet budeie. At koner og barn ligger paa
sæteren, og at alle melkekjørene sendes til sæters, har ingen god
indflydelse paa madstellet om sommeren hjemme i bygden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
