Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-ÆDRIFT.
555
Ofte er smaa melkemængder at behandle, i gjennemsnit kun
20 ä 30 liter om dagen paa hver sæter; det er da vanskeligt at
faa en ensartet vare og den høieste pris. Man maa drage
sammen fløden i flere dage, før det bliver nok til en kjerning, og
ligedan med melken til ystning.
At en budeie paatager sig stellet af kjør fra flere eiere, er
begyndelsen til en fællesdrift. Fællesdrift vil lede til en
fuldstændigere udnyttelse af havnegangen, enklere stel, besparelse i
folkehold og hushold, mere ensartet og god vare, høiere pris.
Samdrift kan gjennemføres fuldstændig, naar hver
havnestrækning bliver belagt med det slags husdyr, hvorfor den er
naturlig bedst skikket. Man vil staa sig paa at samle sauen fra
en hel grænd i en egen havn under pasning. Særskilt havn for
okser kan der ogsaa være tale om, ligesom for kviger. Saa flk
melkekjørene den lettest tilgjængelige, rige sæterhavn. Det kunde
ske paa den maade, at der oprettedes en større fællessæter, hvor
flere eiere fik sine dyr stelt i fællesskab og udbyttet fordelt i
forhold til deres melkemængde.
Sætrene ligger ofte i Nordre Gudbrandsdalen samlet i tætte
klynger, og fjeldet i sætrenes nærmeste omgivelser bliver tildels
sterkt udnyttet.
Okser, kviger, gjeldkjør og heste gaar nu sammen med
melkefæet uden orden. Derfor faar melkefæet saa lang vei til
sin havn, at der bliver lidet melk selv paa de bedste sætre.
Enkelte bygder har derfor ordnet det saa, at sauen holder til i visse
dele af fjeldet, hvor den ikke gjør skade for melkefæet. og det
løse fæ og hestene fjernes fra fælles sæterbeiter og henlægges til
egne trakter.
Mange steder ligger sætrene saa nær, at sætervoldene støder
til hverandre. Omkring sætervangen er havnegangen fælles. Disse
sæterlag ligger især i statsalmenninger og bygdealmenninger.
Store sæterlag, skikket for samdrift, er der i Valdres. Til
sæterlagene fører nu ofte gode kjøreveie.
I det store sæterland vestenfor Valdres ligger den ene store
sætergrænd efter den anden, som landsbyer spredt indover
vidderne.
Det er sætre tilhørende Vang, Slidre og Aurdal, f. eks.
Syn-din, Gilen, Strø, Kvitehaug, Grønsen, Jaslangen, Grunke, Nøsen,
Flyen, Langestøl, Tyriskholt og flere. Disse sæterlag ligger vel
omkring 800 m. o. h. i fladt eller heldende lænde, oftest ved
vand eller i nærheden af vand.
Sæterlagene kan være samlinger paa 20—30 opsiddere. Disse
har alle hver sine huse, sine sætervolde og holder sin særskilte
betjening. Nogle steder har samme eier 2—3 sætre, hver med
fuld bebyggelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
