Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570
KRISTIANS AMT.
Husdyrholdets samlede værdi er i 1907 i Kristians amt
størst af alle landets amter, 18.7 millioner kroner; dog kommer
værdien af husdyrholdet i Hedemarkens amt dette tal temmelig
nær, 18.16 mill. kr. I hint tal 18.7 millioner er ikke medregnet
værdien af fjærfæet, som i Kristians amt er ca. 149000 kr.
Heste. Kristians amt har ved alle tællinger havt det
største antal heste; i 1665 var af landets 72 220 heste 7 000
fra Kristians amt, d. v. s. 9.7 pct., i 1723 var af landets
76315 heste 8 114 fra amtet eller 10.6 pct., i 1835 er de
tilsvarende tal 12533 af 110543 eller 8.9 pct., i 1907 16462 eller
9.5 pct.
I tidernes løb har de norske heste udviklet sig til de to
racer dølehesten og fjordhesten.
Fjordhesten havde paa den tid, da Island bebyggedes, de
samme egenskaber som nu; islandshesten, som er dens ætling,
viser det. Islands hest er fjordhesten med de ændringer, som
de tarvelige vilkaar paa hin ø har medført. Saaledes er
hesten der mindre, og paa Færøerne er den blevet endnu mindre,
og er et ragget dyr, som ligner udgangerhesten i Nordland.
Østlandshesten eller dølehesten har havt bedre livsvilkaar,
hvortil kommer, at fremmede, større hingste tildels utvivlsomt har
været benyttede ved avlen i de sidste aarhundreder. Udenlandske
hingste er bleven indført, ikke alene til selve Gudbrandsdalen,
men ogsaa til Mjøsegnene og andre steder.
Mellem dølehesten og fjordhesten er der drevet adskillig
blandingsavl, saa vestlandshestene er nu ikke paa langt nær alle
fjordheste, men der forekommer blandingsheste over store dele
af landet.
Paa Østlandet og Vestlandet var hestenes underhold meget
forskjelligt. Fodringen i kystdistrikterne var daarlig; hestene var
for største delen henvist til at søge sin føde ude. Om vinteren
maatte de gnage lyng og mose, og sattes de paa stald, flk de
halm, tare, marehalm og fiskeben. Paa Østlandet var
vinterfodringen bedre som følge af det strengere klima og det tungere
arbeide for hesten.
Særlig Gudbrandsdalen har gode betingelser for hesteopdræt
paa grund af de vidtstrakte, rige fjeldbeiter. Vinterfoderet havde
dalen vanskeligere for at skaffe, og dette maatte tildels
møi-sommelig samles paa fjeldvidderne og i skogene; arealet af ager
og eng er, i forhold til kvæg- og hestehold, lidet.
Foderindsamlingen krævede meget arbeide, og opfødningen af heste kunde ikke
falde billig; det var billigere paa Vestlandet. Opdrættet af
simple, billige heste overlodes til vestlændingerne, medens dalen
overtog opdræt af større og værdifuldere heste, der krævede god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
