Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-ÆDRIFT.
581
Fron, hvor denne halvvilde stutteridrift fortsattes, f denne havn
gik 3 hingste, hver med omtrent 40 hopper. Sikkilsdalen blev
i 1881 kjøbt for statens regning for 22 000 kr. I Sikkilsdalen
er der godt græs, saavidt skog, at der kan være ly mod
uveir, tilstrækkeligt vand, og dyrene kan hindres i at gaa for
langt bort.
Denne methode ansees for fortrinlig og drives her i landet
ikke alene af staten, men ogsaa af flere amter og private.
Stationeringen af stamhingster, udstillinger og sæterdriften, hvor de
bedste hopper bliver ført til fremragende hingste, er de offentlige
foretagender til hesteavlens opkomst.
I 1897 leiedes Nedre Heimdalen som hjælpesæter.
Drægtig-hedsprocenten er betydelig større ved sæterdriften end ved
bedækning fra haand.
Kristians amts landbrugsforening leiede fra 1898 Øvre
Heimdalen til hingstfolesæter; her har i sommermaanederne gaaet 100
—120 unghingster.
Den 17de mai 1873 kom en almindelig lov om
indskrænkning i adgangen til at slippe hingste, tyre og springvædere paa
fælles beite; sammenlign lov af lste juli 1887 om samme emne
og tillæg til denne lov af 18de april 1891, hvorved gjetebukkene
kom med. Disse love afløstes af loven af 9de mai 1896.
Hesteavlssæteren har i 50 aar været i uafbrudt drift, og denne
foranstaltning af det offentlige har fremmet dølehesteavlen.
Blandt de hingste, som har været benyttet i
hesteavlssæteren, er der mange, som har sat varige mærker efter sig. De
første aar leiede staten hingste til sæteren. «Veikle-Balder» og
dennes søn «Fridtjof» gik de første aar i sæteren; senere kom
«Olstadsvårten» m. fl. Fra begyndelsen af 80-aarene gik
«Tofte-brunen» og to andre hingste i sæteren. «Toftebrunen»s
afmønstring i midten af 80-aarene er et vendepunkt i Sikkilsdalens og
hele dølehestavlens historie. Med denne hingst forsvinder den
gamle døletype blandt hingstene i Sikkilsdalen, og fra den tid
følger den større og grovere type, først ved «Dovre» og senere
dennes sønner. Indtil slutten af 90-aarene gik der almindelig 3
hingste med sine hoppefølger i hesteavlssæteren; for at
imødekomme den stigende søgning leiede man da en i nærheden
liggende havnestrækning, Nedre Heimdalen, som hjælpesæter.
Den gudbrandsdalske hesteavl har efter initiativ af Selskabet
for Norges vel faaet en stambog udarbeidet af Sigv. Petersen.
Fra gammel tid har i Gudbrandsdalen og paa Oplandene
enkelte gaarde erhvervet sig ry for sine hingste, som altid bar
gaardens navn, og som søgtes fra andre bygder. Efter Sigv.
Petersens stambog har mitidens gudbrandsdalske hest væsentlig havt
sit udspring fra følgende hingste:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
