Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
KRISTIANS AMT.
1874 blev udstillingen delt i to klasser, sværere brugs- og
kjøreheste og lettere kjøre- og rideheste.
Den sidste klasses præmier var lavere end den første klasses.
Avlen gik i retning af den svære gudbrandsdalshest,
arbeidshest. Den viste sig let salgbar.
Hesteavlen gik mere og mere i retning af en avl af
arbeids-heste, og de lettere heste blev ikke skattet. Klassen lettere
kjøre-og rideheste ophævedes, og istedet oprettedes hesteudstillinger i
Hamar, Kristiania og Gjøvik.
Det kan siges, at det vil være vanskeligt at finde en hest,
som er mere tjenlig til forskjellig slags brug end den norske.
Men naar der forlanges en hest, som kan tilfredsstille baade
kavaleriet og de større byers behov af finere vognheste, nærmest
en luksushest, saa er den nuværende dølehest ikke særlig skikket.
Gudbrandsdalshesten er ikke nogen fuldendt kavalerihest.
Den norske hest har til kavaleribrug mindre heldig overlinje
og mangelfuld gallopevne. Men der er ikke gjort ret meget
gjennem udvalg eller passende træning i den unge alder for at faa
disse egenskaber forbedret.
Men om hesten staar tilbage for blodshesten i gallopevne og
bygning, saa er der andre egenskaber som kavalerihest, som bør
vurderes; den er haardfør, nøisom og kommer godt frem i skog
og mark, og her staar blodshesten ntvilsomt tilbage; i ulænde
eller paa sneføre, i mark og fjeld er vor hest bedst skikket.
Som skydsheste og arbeidsheste bruges i Gudbrandsdalen
fremdeles mest smaa nordfjordheste og vestlandsheste. Drifter
af fjordingsheste kommer over fjeldet hver forsommer, naar veien
er farbar.
Dalens eget hesteslag ser man lidet til, og i den for sine
udmærkede heste bekjendte Gudbrandsdal faar den reisende om
sommeren daarligere og mere udslidte heste end i andre
landsdele, om det end er blevet noget bedre i den sidste
menneskealder, efterat jernbanerne har indskrænket den svære skyds.
Der er et stort antal fjordheste ogsaa i Gudbrandsdalen,
maaske flere fjordinger end døleheste. Til gaardsheste er
fjordin-gerne bedre skikket end dalens egne heste.
Enkelte gaarde med vel afgrændsede fjeldbeiter og med gode
hingster modtog for betaling hopper til havn, bedækning og
gjætning i sine hesteavlssætre.
Senere oprettede staten hesteavlssætre.
I 1862 blev leiet en fjeldhavn Heimdalen i Vaage, hvor der
blev sluppet to hingste, hver med en flok hopper, som skulde
gaa der i sommermaanederne med hingsten for at blive
bedækkede. I 1867 blev Heimdalen solgt til en udlænding, og staten
forpagtede en anden fjeldhavn, Sikkilsdalen i Kvikne i Nordre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
