Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-ÆDRIFT.
587
valdrestypen er lidt mindre og spinklere af bygning end
tele-marksfæet og med enkelte træk, der minder om vestlandsfæet.
Der er i tidernes løb indkjøbt adskillige telemarksokser til Valdres;
enkelte gaardbrugere holder fremdeles ren telemarksbesætning, saa
fæet gaar adskillig i retning af telemark. Valdresfæet er ogsaa
endel paavirket af vestlandsfæet. I ældre tid har der gaaet en
sterkt befærdet driftevei fra Vestlandet gjennem Valdres til de
østlandske fladbygder. Disse drifter har efterladt et eller andet
avlsdyr, der har faaet nogen indflydelse paa fæslaget i Valdres.
Denne paavirkning har været spredt og uden stor betydning, men
spores dog særlig i de øvre bygder. Kvæget i Valdres er sundt,
triveligt og nøisomt og har god melkeevne, er et kvæg, som er
skikket for stedet og brugbart til at bygge videre paa.
Fædrift er den vigtigste næringsvei i Valdres. Først i den
senere tid er forstaaelsen af betydningen af gode avlsdyr blevet
almindelig.
Vinterfodringen var yderst tarvelig i Valdres i ældre tid.
Fra Slidre berettes i første halvdel af det 18de aarhundrede,
at kreaturene ofte blev saa udpinte, at man maatte reise dem,
og altid om foraaret var de saa udmagrede, at en trediedel af
sommeren gik hen, før man flk nogen ret nytte af dem. Naar
de kom hjem om høsten, var de fede og trinde. Var det sen
vaar, hændte det, at kvæg sultede ihjel. I Valdres brugtes meget
«raskefoder», da der var lidet hø og halm. Om høsten samledes
en mængde løv; man benyttede ogsaa kviste og grene af
fjeldbirken, og kreaturene aad disse ligesaa gjerne som hø.
Som almindeligt udbytte af en ko i sætertiden opgives for
Valdres 2’/s—3 bpd., 15 til 18 kg. smør. Smørudførselen herfra
blev tidlig af betydning. Allerede i begyndelsen af det 18de
aarhundrede solgtes der store mængder smør paa Kristiania marked
fra Valdres.
Kraft omtaler en totensk kvægrace og tilføier, at man har
gjort forsøg med stort kvæg af hollandsk art; men de synes ikke
at passe sig til egnens græsgange og magre fodringsmaade.
Imidlertid havde den efterladt sig en blanding, som fandtes fordelagtig.
Toten og Vardal har nu ingen bestemt stedegen kvægrace.
Med drifterne er der kommet kvæg fra Valdres, Lyster og Lærdal
og især fra Gudbrandsdalen. Tidligere har anglerkvæg og
ayrshire-kvæg været indført; men især fra Telemarken er der indført dyr,
saa at besætningerne paa mange af de større gaarde kan regnes
for næsten rene telemarksbesætninger. Telemarksokser holdtes og
af nogle kvægavlsforeninger. Der er en broget blanding af de
forskjelligste racer. Telemarksfæ og rødkoller er udbredt.
Telemarksfæet har havt adskillig udbredelse ogsaa paa
Hadeland og Land. Ogsaa Valdres og tidligere dele af Gudbrands-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
