Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 KRISTIANS AMT.
i sæteren; thi alt dette maatte sælges. Man havde ofte flere
sætre til samme gaard og flyttede mellem disse. Helt folketomme
har ikke Gudbrandsdalens gaarde staaet i sætertiden, dertil var
deres gaardsbrug for betydeligt. Kvæget røgtedes godt; det
fremhæves som en særlig fordel ved røgtningsmaaden, at man om
sommeren hvilte paa det hedeste af dagen og var ude med dem
kl. 3 om morgenen.
En væsentlig andel af vinterfoderet udgjorde sæterløkkernes
af kastning. I en beskrivelse over Fron fra 1743 heder det om
disse: «Skikken med sæterløkker og deres gjødning skal ikke
være mere end 60 aar; før saa de helst at have deres sæterhuse
ved en bæk for at blive af med gjødselen, . . . her faar de deres
bedste og fedeste hø.»
Hestegjødsel bruges endnu af og til som foder for kjør og
var tidligere almindelig benyttet efter Hiorthøy, som beretter, at
hestemøgen bruges til kjørene blandet med avner og gives dem
hver dag i bøtter eller kar, som her kaldes sorpe-bøtter.
Kjørene fodredes efter Hiorthøy om vinteren foruden med hø
og halm med hestemøg, rensdyrmos, fjeldbirkeris, granbar og
finntop; skjønt de efter tørre sommere led mangel paa hø om
vinteren, føddes der dog almindelig et større antal kreaturer end
paa andre steder ved hjælp af skogfoderet; om sommeren blev de
i de gode fjeldhavne snart fede og kunde med fordel sælges om
høsten til kjøbstæderne.
Af hver ko, som melkedes, flk man almindelig i
sætermaane-derne, fra midt i juni til midt i september, to til tre bismerpund
smør, 12 til 18 kg., foruden ost og sød melk, som her kaldes
bufar-ost, og naar den bliver gammel i smagen, ligner
parmesan-og sweizerost. Af den sure melk, som fløden er aftaget, lagedes
baade gammelost og skjørost eller surost.
Valdresfæet ligner nu telemarksfæet i bygningstræk og farve.
Farverne synes dog at være blassere, og hornene tildels noget
afvigende fra telemarksfæet.
Det heder, at valdresfæet i midten af det 19de aarhundrede
var meget forskjelligt fra telemarksfæet; det var bredt, dybt fæ,
kollet, ikke stort, brandet rødt eller sadlet og melkede godt.
Hos Kraft heder det, at hornkvæget i Valdres var mindre end
det gudbrandsdalske, men større end det bergenhusiske, havde
korte fødder, men fyldig krop.
Der kom tidligere kjør vestenfra, kjøbte paa Lærdalsøren, og
det er vel muligt, at der for lang tid siden er kommet vestlandsfæ
til Valdres. Men hos det nuværende valdresfæ er ligheden og
slægtskabet med telemarksfæet paafaldende.
Den type, som er lagt til grund for valdresfæet, er den
rød-sidede, hornede form, der har stor lighed med telemarksfæet;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
