Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590
KRISTIANS AMT.
spanske og engelske vædere, men det hed, at racen efter nogen
tids forløb udartede.
Fra Valdres udførtes omkring midten af det 18de aarhundrede
faarekjød og talg til byerne og bergverkerne; endel sauer kjøbtes
fra Vestlandet.
Ogsaa her havde nogle enkelte indført faar af engelsk race,
som trivedes meget godt; de var kostbarere at føde end de norske.
Mange havde en af engelske og norske faar blandet race, som
ansaaes for fordelagtig.
Efter Kraft var der omkring 1820 en meget god faarerace
paa Toten, almindelig en blanding af norsk, engelsk og spansk.
Ved vædere af spansk race var faarearten meget forbedret, og de
totenske husmødre forarbeidede af den finere uld de vakreste
verkener og tøier.
Fra 1863 indkjøbte landbrugsselskabet lam af leicester- og
cheviotracen til udstationering, dels enkelte væderlam og dels i
mindre flokke paa 1 væder og 3—5 søielam. Betingelserne var
som regel den, at modtageren i løbet af endel aar skulde levere
tilbage et tilsvarende antal til udstationering hos andre. Dette
ophørte i 1880; senere udstationeredes større flokke paa 1 væder
og 12 søier; i de allerfleste aar er af og til indkjøbt enkelte dyr
af cheviotrace til opfriskning. Faar af tauterørace indkjøbtes i
slutningen af 1880-aarene.
I den senere tid har man kun ydet bidrag til indkjøb af
cheviotfaar.
I 1908 indkjøbtes et større antal cheviotfaar fra statens
stamchæferi paa Hodne ved Stavanger.
I Vaage og Lom er ogsaa oxforddownshiresauer, som er gode
slagtesauer.
Som berørt er antallet af sauer minket jevnt lige siden 1855.
I Dovre, Lesje, Skjaak og Lom havde man i 1907 ikke
halvparten saa mange sauer som i 1865, i Vaage ikke stort mere
end tredieparten og i Nordre Fron ikke fjerdeparten i 1907 mod
i 1865. Sauerne var vistnok tidligere noget mindre og fodredes
daarligere; men alligevel er der en sterk nedgang i afdraat i
saueavlen. Der klages over, at der intet udvalg af avlsdyr
foregaar. Sauerne parrer sig i Gudbrandsdalen, hvad tid paa aaret
de vil, ofte i august allerede, med den første den bedste væder
i fjeldet.
Saueslaget er derfor simpelt, og læmmingen begynder allerede
ved juletider.
Videre klages over, at hunde driver omkring paa egen haand
og jager sauerne, og det heder, at dette er en af aarsagerne til
minkningen i saueantallet.
I fjeldbygderne er det almindelig, at sauen slippes frit i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
