- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
592

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

592

KRISTIANS AMT.

Slidre; mellem 1000 og 2 000 gjeter har Dovre, Hedalen, Sel,
Østre Gausdal, Faaberg, Søndre Aurdal, Etnedalen og Vang samt
Nordre Land. Dette sidste herred er det eneste i Hadeland og
Land fogderi, som har nævneværdigt gjetehold. Det eneste herred
i Nordre Gudbrandsdalen, hvor gjeten er saa godt som forsvunden,
er Lesje herred, hvor der kun er 56 gjeter.

I ældre tid, før mysosten kom i brug, synes man at have
kjernet smør af gjetemelken.

I sidste halvdel af det 18de aarhundrede begyndte mysosten
at blive handelsvare og blev efterhaanden søgt. Allerede i 1775
blev der fra Gudbrandsdalen udført meget gjetost, og ost solgtes
til udlandet.

Gjetens melk blev for den største del anvendt i
husholdningen, men gjetens skind, kjød og talg var gjenstand for salg,
især skindet. Skindvarer har i ældre tider været i høi pris paa
grund af deres anvendelse til klæder. Gjeteskind, og især bukkens
skind, blev betalt med høie priser. Skindet af gjet og buk var
det halve af dyrets værdi. Kjød og talg fandt afsætning til gode
priser.

En almindelig velfødd gjet antages at give 1.5 liter melk
daglig fra midten af mai til midten af oktober. Man regnede
flere steder, at 3 gjeter gav saa meget melk og ost som 1 ko,
mindre smør, men osten var meget bedre, saa udbyttet af gjeterne
blev større, og 3 gjeter var lettere at føde end 1 ko. Ostudbyttet
opgives til 12 kg. Gjeten klippedes om vaaren i april—mai og
gav ca. 1 pund rag.

Hiorthøy omtaler, at bukke solgtes med stor fordel. Endel
kjød brugtes i husholdningen, endel solgtes til bergverkerne.
Bukkeskind var meget eftersøgt, og naar de var beredt til
sems-læder, brugtes de af bønderne til bukser. Et saadant skind kostede
ofte 1 rdlr. og derover. Af ragget virkedes grove strømper,
raggesokker, som om vinteren brugtes udenpaa støvlerne.

I alle bygder i Nordre Gudbrandsdalen undtagen Lesje er
gjeteavlen vigtig. I Lesje har man næsten ingen gjeter mere.
Man udryddede dem allerede i 1860-aarene, skjønt man har
fortrinlige gjetebeiter.

Overalt i Gudbrandsdalen lager man nu fedost ved hjælp af
gjetemelk og komelk. Det er fedostystning, som gjør, at man
holder gjeter.

For flere egne er gjeteholdet af ligesaa stor betydning som
koen. Intet af vore husdyr betaler sig saa godt som den. Gjeten
bør tages med paa udstillingerne og blive gjenstand for større
opmerksomhed end hidtil.

Skjønt det er kjendt, at gjeten betaler bedre sit foder end
de øvrige husdyr, saa indskrænkes dog gjeteholdet i mange

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0608.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free