- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
593

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I-ÆDRIFT.

309

egne paa grund af de ulemper, som følger med bedriften. Gjeten
er vanskelig at passe, da den er saa klatredygtig, at den kommer
over indhegninger; det gjør den særskilt skikket til at færdes i
fjeldet. Men naar bebyggelsen er tæt, er det en ulempe. Som
følge heraf forsvandt gjeten fra fladbygderne.

Særlig har gjeten ord for at være slem mod skogen. Det
er dog kun en undtagelse, at den velfodrede gjet angriber
naale-skogen om vaaren, naar den ellers finder tilstrækkelig føde paa
marken ; løvskogen derimod tager den til alle tider. Det er kun
naar den forsulten kommer i skogen om vinteren og vaaren,
og ingen anden føde finder, at den angriber naaleskogen i
nævneværdig grad. Det er for en stor del nøden, som driver
den; det samme kan under lignende forhold ogsaa være tilfælde
med andre af vore husdyr. Der er liden mening i, at der aarlig
anvendes arbeide til skogens gjenvækst, naar man lader forsultne
gjeteflokker husere i skogen paa den aarstid, da de ingen anden
føde finder end den unge naaleskog.

Det har tidligere intet været gjort for gjeteavlen. Gjetens
ydedygtighed, størrelse og sundhed lider ved den manglende
ledelse af avlen, det daarlige opdræt og den altfor tidlige
anvendelse som melkedyr. Gjeten faar sædvanlig kid omkring slutten
af marts, d. v. s. den løber i oktober og november. Der skulde
anvendes ældre, velbyggede bukke i avlen.

Gjeten har faaet for daarligt stel. Nøden har drevet den til
at gaa løs paa det, den kan faa, og ydelsen bliver liden. Dyrene
maa stelles bedre, og der maa gjøres lidt udvalg i avlen, baade
af handyr og hundyr.

Melkemængden har været liden.

At gj etene endnu fodres simpelt, kan man forstaa deraf, at
det i Vaage var almindelig, at man tog 4—5 kr. for at føde en
gjet hele vinteren. 7 kr. i leie for sommeren.

En almindelig melkegjet giver ofte ikke mere end 0.7—0.8 kg.
melk daglig. Hvis killingerne bliver drægtige den første vinter,
melker de siden daarlig. Gjeten bør ikke faa kid, før den har
fyldt to aar. Killinger, som blev drægtige i to aars alderen,
melkede 2.5 liter daglig, men killinger drægtige det første aar
1.4 liter. Samtidig blev de høistmelkende større, sterkere og
bedre udviklede end de, som fik kid i etaarsalderen.

Kjeldbygderne har svære strækninger, der kan nyttes af
gjeter, vanskelig af større husdyr. Skjønt gjeten er blevet
sultefodret og ilde behandlet, har den alligevel nogle steder holdt sig
i nogenlunde god stand, hvilket skyldes dens haardførhed,
nøi-somhed og trivelighed, og trods alle forfølgelser, især fra
forstmændenes side, trives den.

38 — Kristiane amt I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0609.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free