- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
595

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I-ÆDRIFT.

595

Hiorthøy omtaler, at han selv havde forsynet Fron præstegjeld
med engelske svin. Bønderne fandt sig tjent med disse, der af
det gode byg, som avledes deroppe, blev baade store og fede og
kunde veie op til 19 bismerpund (114 kg.).

Sommerfelt omtaler indførte svineracer, som kaldtes engelske
svin, da de kom fra England. Paa Toten indførtes engelske svin
af David Sommerfelt (sorenskriver paa Toten fra 1741—79).

Hammer omtaler fra Hadeland, at man i Gran sogn havde
havt kinesiske og store lange islandske svin. De var hvide, graa
og sortbrogede.

Efter Botten-Hansen lagde man i 1850-aarene overalt i
Gudbrandsdalen megen vinn paa svineavlen. «Man bestemmer en
mands velstand efter antallet af de fleskeskinker, han har paa
stabburet, og siger om den, der lever rigtig godt, at han kan
spise flesk hele dagen.»

Gudbrandsdalssvinet er blevet kaldt et «landeveissvin»,
«væddeløber», «jagthund», «fjælesvin» etc. De kan imidlertid
med rigelig fodring og med bedre stel udvikle sig baade hurtig
og godt.

Det bedste brugsdyr er nu en krydsning med det engelske
yorkshiresvin og vort forbedrede landsvin.

I 1863 udstationeredes griser af berkshireracen. I 1880
indkjøbtes yorkshiregriser til udstationering, hvorefter der gjennem
aarene fortsattes med udstationering af yorkshiregriser, indtil man
ogsaa begyndte med udvikling af det stedegne landsvin ved
oprettelse af avlsstationer for landsvin ved siden af avlsstationer
for yorkshire.

Der er to avlsstationer for landsvin og en for yorkshire.

Der er en landsvinstation i Øier, og en landsvinstation nær
Gjøvik og yorkshirestationen i Gran.

Raaneholdsforeningerne har tiltaget i Kristians amt.

Smaagriser sælges i enkelte bygder 6—10 uger gamle til
Kristiania og Drammen.

Ren. Sommerfelt omtaler forsøg med tamren i slutningen
af det 18de aarhundrede, idet bonden Brynjul Imsedalen holdt
paa at anlægge avl af tamme rensdyr paa en fjeldstrækning i
Ringebu, som var ham overdraget til dette brug. Sommerfelt mente,
at hvis dette anlæg lykkedes, blev forhen ubenyttede fjelde gjort
frugtbringende, og en ny næringsvei aabnet i amtet.

Forsøg med tamren blev gjort i aaret 1841, da Jon og Iver
Harildstad m. fl. kjøbte omtrent 100 tamren fra Finmarken til
en pris af 7 ä 8 spd. pr. ren. Renflokken havde fra først af
tilhold i Espedalen. Der var almindelig klage over, at tamrenen
jagede kreaturerne fra de bedste beitesmarker. Efter ganske faa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0611.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free