- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
594

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

594

KRISTIANS AMT.

Gjeterne fra Vaage var før bekjendt som gode dyr. Hos
smaabrugerne i den søndre del af Vaage fandtes i regelen de
bedste dyr. Mange smaabrugere holder nn ikke gjeter, og af de
smaa vakre gjeteflokker er der kun rester tilbage. Nogle skylder
paa forstmændenes strenghed overfor gjeterne, andre synes det er
for brysomt at holde gjeter.

Det er en fordel at have kollede dyr, da gjeter med horn
tidt ødelægger hverandre. Desuden er de lettere at stelle og
behøver mindre plads end hornede dyr. De fleste er i mere eller
mindre grad beskadiget ved stangning, naar gjeter med horn har
været med i flokken.

Gjennemsnit8vægten for voksne dyr er 46 kg., for ungdyr
36 kg.

Der er nu en gjeteavlsstation paa Klefstad i Kvam i Nordre
Fron.

Statens gjeteavlsstation i Nordre Fron for Østlandet begyndte
høsten 1908 med 51 dyr, 50 gjeter og 1 buk. Gjeterne blev
kjøbt i Nordre Fron, Vaage og Ringebu fra 27 forskjellige
besætninger. I de fleste tilfælde blev der givet tilladelse til at vælge
af besætningen de dyr, som fandtes bedst.

Der kjøbtes store og kraftige kollede dyr med godt melkepræg.
Den hvide farve søgtes undgaaet. Gjeter med blaa farve har havt
ord for at være gode dyr, og især de lyseblaa er meget vakre dyr.

Der er bygget et nyt gjetfjøs med plads til ca. 100 dyr.

Fodringen bestaar af hø, lidt halmhak og turnips samt
kraftfoder, løv og fjeldmose. Af de fødte killinger var 46
tvillingfødsler og kun 4 enfødsler.

Svin. Antal af svin i amtet var i 1890 14 424; det tiltog
til 20 306 i 1900 og var i december 1907 antagelig 17 983. Ved
tællingen i september 1907 var der 36 982 svin, hvoraf 18999
antoges at være slagtede ved aarets udgang, saa at noget over
halvdelen af svin efter dette slagtes om høsten og udover til
slutningen af aaret.

Svineholdet kan hurtig formindskes eller forøges, og priserne
paa flesk er derfor meget foranderlige. Hvis priserne er høie,
forøges antallet af svin overalt, der hvor svineholdet er af nogen
betydning, medens prisfald hurtig bringer svineholdet ned.

Efter Hiorthøy holdtes af de fleste bønder svin i overflødighed.
De fleste svin havde været smaa i Gudbrandsdalen, og børsterne
var som uld; men paa hin tid, omkring 1785, opfødtes blandinger
af engelske og norske svin. Hver bonde slagtede om høsten 5
til 6 svin, nogle færre, nogle flere; alt forbrugtes til
husholdningen, og intet solgtes til byerne eller bergverkerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0610.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free