- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
597

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I-ÆDRIFT.

597

Der er en kongelig resolution af 25de august 1900 i
henhold til § 3 i lov af 25de juli 1897, hvorefter det er forbudt
for nomadiserende fin saavelsom fastboende fin eller andre at
udøve eller lade udøve beitning med ren inden Vaage herred.

Ligesaa er det forbudt i Lesje, Skjaak og Lom.

Da det ikke er godt at gjæte renen i disse vidtstrakte fjelde,
kommer der ofte ren ind fra Valdres. Da man i Gudbrandsdalen
ikke faar indtægter af renholdet, klages der over renen. Rendrifter
har den sidste tid taget ind i Fronsfjeldene. Havnegangene
ødelægges, og husdyrene skræmmes, heder det, og i hesteflokkene
har rensdyrene voldt forstyrrelse.

Bønderne iKvikne-Skaabu havde en tamrenflok gaaende sammen
med sine sæterbølinger. Alle klagede. Bølingen skyede de
trakter, hvor rensdyrene holdt til.

Almenningerne har aarlig været bortleiede til driftekarle for
havn til fæ, der indkjøbt om vaaren havnedes der, til det om
høsten dreves udover fladbygderne og til Kristiania for at sælges.
Efter jernbanens anlæg har fæsalget lidt efter lidt antaget andre
former. Fæet sælges nu mere til ubestemte tider og sendes direkte
fra gaardene eller sætrene med jernbanen. Dette har gjort, at
efterspørgselen efter leie af fæhavne har aftaget. At lade disse
store vidder med tildels udmærkede beiter ligge unyttede er
uøkonomisk.

Det har vist sig, at tamrenholdet har udviklet sig til en
blomstrende bedrift og en fornuftig udnyttelse af naturrigdomme,
der ellers vilde ligget brak.

Efter Sæland udgjør renlavmængden paa Rondanes sydøstre
side, samt paa vidderne paa nordvestsiden af Rondane til
Dovre-veien ca. 70—80 pct. af vegetationen. Nogle andre lavarter
fandtes iblandt, og den øvrige vegetation var især dvergbirk, ener,
krækling, bladlyng, grepplyng samt græsarterne finnskjæg og
smyle, o: forskjellige festuca- og airaarter, og en betydelig mængde
halvgræsarter som frytle o. lign. I det hele bliver denne vidde
svært tarvelig som fæbeite. Den vil ikke kunne give beite for
mange husdyr, da der er altfor meget renlav og forlidet græs.
Kun i dalsænkningerne, som er fattige paa lav, er der godt beite;
men der er det ogsaa fortrinlig.

Saa meget renlav som paa denne vidde er der neppe noget
sted i det søndenfjeldske Norge undtagen paa endel af
Østerdals-fjeldene. Som rentrakter vilde derfor disse fjelde være
usædvanlig godt skikkede, særlig er her meget gode vinterbeiter for renen.

Fjeldvidden mellem veien over Dovre og Romsdalsfjeldene
tilhørende Lesje og Dovre er bedre; thi her er der mindre
renlav og mere græs.

Det er som omtalt ved kongelig resolution forbudt at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0613.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free