- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
598

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

598

KRISTIANS AMT.

holde tamren i Gudbrandsdalens nordre bygder. Der er imidlertid
store fjeldstrækninger som dele af Jotunheimen, Skjaakfjeldene,
Lesjefjeldene og Rondane, der er udmærket skikkede for ren, men
har liden værdi som fæbeiter. Disse strækninger er nu tildels
lidet eller ikke benyttede.

Naar arbeidspriserne er saa høie, at mose, renlav, ikke kan
hentes hjem til husdyrene som før, saa bør man sende dyr i
fjeldet til at fortære mosen.

En tamrenflok paa flere hundrede dyr har holdt til nordlig paa
Skjaakfjeldene ved Grjotli. Der laa en fin, som sammen med en
mand fra Tafjord og fjeldstuemanden paa Grjotli havde nogen
hundrede dyr. Paa Skjaakfjeldene antages 12 000 tamren at
kunne beite, og i den del af Lesjefjeldet, som ligger mellem Skjaak
og Lesje, kan der være mindst 14 000 dyr. Der er udmærkede
trakter for tamrenhold.

To valdreser kom med en renflok paa 7—800 dyr til
Fagerli-fjeldet og slog sig ned omkring Ruten. Siden streifede denne
renflok om paa denne af fæ og heste belagte fjeldstrækning.

Straks efter at sneen var gaaet væk og det begyndte at
grønnes paa sæterløkkerne, forsynede renen sig af de unge
græsspirer, og hele sommeren fremover streifede dyr om paa
havnegangene.

Spørgsmaalet om lovligheden af dette renhold i disse
fjeldbeiter i Nordre Frons ålmenning var tvilsom.

Flokken var tildels spredt. Endel dyr gik oppe paa en
sne-fonn paa toppen af Ruten, andre ved Vinstervøtn og i Heimdalen.
Dyrene gjorde skade ved at grave op og traakke ned mosen, som
beboerne samlede ind om høsten til foder for kreaturene.

Meddomsretten i Vaage behandlede i 1911 renbeitesagen fra
Nordre Fron og Vaage.

Der var reist paatale af politimesteren i Gudbrandsdalen mod
Heggeli renkompani i Østre Slidre og mod Lunde og Kvales
renkompani i Vang i Valdres for ulovlig renbeite sommeren
1910; der var beitet i Nedre Heimdal og paa statens grund i
Sikkilsdalen og dels paa havnestrækningen i Vaage og paa privat
grund i Skaabu.

Heggeli renkompani havde 2 000 ren og renkompaniet fra
Vang omkring 600 dyr. Det første selskab havde ren i 3 aar
og det andet i bare 1 aar. De to selskaber har for en stor del
beitet sammen.

De havde havneret i forskjellige beitestrækninger i Valdres;
men dyrene har gjort længere eller kortere streiftog over
høi-fjeldsvidderne i Gudbrandsdalen. De har saaledes været helt
inde i Veodalen og Skaabu.

Dyrene havde gjentagende beitet paa ulovlig grund; at for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free