Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I-ÆDRIFT.
603
af distriktets 17 016 indvaanere eller 1.864 liter pr. dag pr.
individ.
I 1907 var her pr. 31te december 9841 kjør og ved
folketællingen i 1910 var her 16 995 indvaanere.
Fedtgehalten i melken hos kjør paa Vestoplandene varierer
efter undersøgelser af dr. A. Bache med aarstiden, saaledes at
den er mindst, ned til 3.25 pct., i slutningen af mai, saa stiger
den til henimod 4 pct. i løbet af 14 dage, synker saa lidt i juli
og forandrer sig noget med nedbøren, saa stiger den atter udover
høsten og synker saa langsomt til ud i mai. Dette gjælder de
egne paa Østlandet, som leverer melk til fabriken paa Kap, og
det gjælder undersøgelse af melk fra flere tusen kjør i løbet af
en aarrække.
Sætermelken er gjennemgaaende noksaa fed.
Fedtbestemmelser fra 99 kjør i Tisleidalen i Valdres gav
3.90 pct. fedt. Den daglige melkemængde var i gjennemsnit
4.1 kg.
Paa endel sætre i Gudbrandsdalen var procenten
gjennemsnitlig 3.81. Den daglige melkemængde hos de undersøgte dyr
var i gjennemsnit 5 kg.
Ved de sæterlag, der har faaet statsbidrag, samt ved
forsøgs-sæteren, viser alle undersøgelser et stort fedtindhold, paa Staalene
sæter i Hedalen 3.89 pct., paa Store-Tand sæter i Ringebu i 1904
3.82 pct. og paa Hyna forsøgssæter i aarene 1906—09 fra 4.40
—4.86 pct.
Gjetemelken har vist mindre fedt end komelken. Paa
Staalene sæter, Hedalen, 3.69, paa Store-Tand, Ringebu, 3.78 og
paa Hyna i Øier 3.20 pct.
Hvor melkeevnen er lidet opdreven, eller hvor man
hovedsagelig sender høstbære kjør tilfjelds, vil fedtprocenten som regel
være høi.
Melkestellet var tidligere udelukkende kvindernes sag og
fulgtes overalt af de samme skikke, som i tidernes løb havde
udformet sig efter befolkningens behov og tilfredsstillede, hvad
man fandt at være rimelige krav.
I 1840-aarene begyndte kvægavlsspørgsmaalet at komme paa
dagsordenen. Da gik man ud fra, at det ikke nyttede at bygge
fremgangen paa den hjemlige kvægbestand, der maatte hentes
«forædlet» kvæg fra udlandet; hermed holdt man i nogen
udstrækning paa igjennem 1850- og 1860-aarene. Interessen for
kvægstellet blev vakt, og dette førte til, at den hjemlige
kvægbestand flk bedre fodring, og der blev omhyggeligere avisudvalg.
Trang til større afsætning vakte trangen til en bedre
behandling af melkevarerne. Man troede, og vistnok med nogen
grund, at der herhjemme manglede øvelse i at stelle med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
