Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
604
KRISTIANS AMT.
kreaturenes afdraat paa bedste maade. Selskabet for Norges vel
lod i 1850-aarene indforskrive kvægrøgtere og ystere fra Schweiz.
Disse schweizere fulgte hjemlandets melkebehandling. Man
kom bort fra den tidligere opfatning, at melkestellet var et
gjøre-maai, som kun krævede en vis færdighed og intet havde at gjøre
med tænkning over aarsag og virkning. Det var noget nyt, at
melkestellet var en bedrift, der krævede bistand ogsaa fra mandens
side, og at der krævedes særlige foranstaltninger til lokalerne.
Bedriften var fra at være en kvinderne overladt hjemlig syssel
ifærd med at blive en ny industriel bedrift; det var
hensigtsmæssigst at samle større masser melk til fælles behandling i
særskilte for bedriften opførte bygninger, meierier, med fælles salg
af de færdige produkter smør, ost etc.
De første forsøg paa at samle melk fra flere eiere til fælles
behandling gjordes i 1885 i Tolgen i Østerdalen, hvor 30
gaard-.brugere havde slaaet sig sammen om forretningen. En anden
form for sammenslutningen var de saakaldte smørforeninger,
hvor kun det nykjernede smør samledes for fælles behandling
og salg.
Ved melkestellets overgang til en industriel virksomhed blev
der brug for hjælpemidler som drivkraft etc., der krævedes
teoretisk som praktisk fagdannelse.
Selskabet for Norges vel sendte piger til Jylland i midten
af 1850 aarene til større gaardes meierier, og flere skoler uden
teoretisk undervisning blev knyttet til norske meierier. I 1888
overtog staten meieriskolerne. For videregaaende uddannelse af
meierikandidater oprettedes i 1907 en afdeling ved Norges land
brugshøiskole.
Meieribedriften var først det nationale kollesystem med
gjennemgaaende haandarbeide; i slutningen af 1860-aarene
begyndte afkjølingssystemet med indførelse af enkelte maskiner og
med mekanisk drivkraft, ialfald af kjernen. Skummemaskinen
indførtes i 1881 og følgende aar og omlagde den hele bedrift.
Med skummemaskinen fulgte dampmaskinen og en hel række
audre maskiner, der har muliggjort let transport og behandling
af melken og produkterne inden meierierne.
Fra de famlende forsøg i midten af 1850-aarene har
meieribedriften udviklet sig, saa der i 1911 var ca. 800 meierier,
hvoraf adskillige indmaaler fra 1 indtil 3 å 4 millioner liter
melk om aaret. Ved siden af den egentlige meieribedrift
er der gjennem meierierne især i byerne istandbragt en ordnet
melkehandel med ganske betydelig omsætning.
For de i 1905 indmaalte 196.3 millioner liter melk blev
udbetalt leverandørerne 16.4 millioner kroner. Indmaalt ved
4 kondenseringsfabriker i Hedemarkens, Kristians, Jarlsberg og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
