Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614
KRISTIANS AMT.
Gammelostystningen ligger langt tilbage og foregaar nærmest
vildt. Gammelosten har et stort marked, og ystningen kunde
blive meget lønsom, naar den kom ind i et bedre og sikrere spor;
nu er den høist usikker og bringer ofte tab. Efterat separatorerne
er kommet i brug, er god gammelost blevet en sjelden vare.
Pultost ystes af skummet melk; den bliver bedre af
haand-skummet end af separeret. Melken opvarmes til 20—25° C.,
fyldes i et trækar, og der tilsættes lidt kjernemelk for at indlede
syrningen. Melken staar saa et døgn eller to. Saa røres den
tykke melk sammen og opvarmes forsigtig og langsomt, et par
timer indtil 60—65° C.
Osten, som flyder ovenpaa, optages med et dørslag og fyldes
i en lærredspose, der hænges op, saa at mysen kan rinde af i
et spand. Efter en dags tid flnsmuldres osten og fyldes i et
traug eller en fladbundet kasse, og stilles paa et lunt sted til
gjæring. Gjæringen maa ikke gaa for voldsomt.
Efter 3—4 dage kan gjæringen afbrydes. Osten afkjøles
og tilsættes salt og karve og pakkes i butter. Til 1 kg. pultost
medgaar 14—18 kg. melk.
Husdyrenes sundhedstilstand er i det hele taget god.
Som ondartede, smitsomme sygdomme betegner husdyrloven
miltbrand, raslesyge, ondartet katarrhalfeber, braasot, svinepest,
rødsyge, kvægpest, hundegalskab, snive, mund- og klovsyge,
ondartet lungesyge hos kvæg og kopper og skab hos faaret.
Sædvanlig optræder aarlig i amtet miltbrand, ondartet
katarrhalfeber og raslesyge. Af de mildere smitsomme sygdomme» er
kvcer-sil ikke sjelden.
Rødsyge og knuderosen hos svin forekommer almindelig udbredt.
Mod denne sygdom anvendes serum nu af næsten alle dyrlæger
med afgjort held. Resultatet er bedre, jo tidligere i
sygdomsforløbet indsprøitningen finder sted, ligesom der anvendes store doser.
Høsten 1904 i september maaned forekom endel mistænkelige
dødsfald blandt grisene i en større besætning paa Toten. I 1905
var grisene utrivelige, holdt sig magre med børstende haarlag.
havde hoste og diarrhé, og tilsidst blev de blaarøde i ørerne og
paa bugen; af og til indtraf et dødsfald. Ved sektion paavistes
svinedifteritis. Eieren foretrak nu at slaa hele besætningen ned,
ca. 95 svin, og af disse viste de 83 sig angrebne. Svinehuset
blev desinficeret og nedrevet, da eieren vilde opføre nyt svinehus.
Sygdommen har ikke senere vist sig deroppe.
En meget smitsom halskatarrh hos hesten bredte sig meget
hurtig over distriktet i mai og juni maaned i 1911. Den kom
over fjeldet fra Lærdal. Skydshestene led mest, idet de ikke taalte
travet paa støvet landevei. Enkelte af disse blev ogsaa sterkt syge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
