- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Første del (1913) /
613

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I-ÆDRIFT.

613

sælges for, hvad den er. Man har i stor udstrækning begyndt
at yste blandingsost, og der er opstaaet forvekslinger paa
markedet. Den fede mysost burde mærkes i 4 klasser, nemlig den
rene, uforfalskede gjetemysost, blandingsost, som indeholder over
V3 gjetemelk, blandingsost, som indeholder under Vs gjetemelk,
og endelig ost, som ikke indeholder noget gjetemelk, men er
ystet af bare komelk.

Fedost med lidet gjetemelk bor betegnes som flødemysost.
Saadan flødemysost med lidet eller intet gjetemelk synes at faa
øget afsætning.

Paa Myre i Tretten i Øier er et stort gjetostmeieri. Ysteriet
er et andelsforetagende. 72 gaardbrugere har sluttet sig sammen,
og er forpligtet til at tage 1 andel for hver vinterfødd ko og
hver femte gjet.

Meieriet har været i gang fra 26de februar til 7de juni 1912,
og i denne tid er indmaalt 385 884 kg. melk. Komelken er
blevet’betalt med 10.3 øre pr. kg. og gjetemelken med 15.3 øre,
driftsudgifterne 1.2 øre pr. kg. fratrukket.

Ysteriet staar i sætertiden fra først i juni til 1ste oktober.

Melken gaar til separatorerne, derfra til løbekarrene, hvor
kaseinet skilles fra mysen. Kaseinet bliver liggende igjen i
løbekarreie til en efterbehandling, og gaar saa til
kaseinfabrikken paa Tretten. Mysen gaar over i kogekarrene, hvor kogningen
foregaar under damptryk. Baade i løbekarrene og kogekarrene
er der dobbelt bund, som opvarmes med damp. Der er ialt 4 kogekar.

Naar mysen er tilstrækkelig indkogt og færdig til videre
behandling, gaar den som den tykke masse over i osterørene og
derfra til formerne. Gjennemsnitlig ystes fra 120 til 150 oste
daglig af 9 mennesker, hvoraf 1 bestyrer og 7 jenter. Melken
betales efter fedtindholdet, som har varieret fra 3 til 4.1 pct.

Meieriet har lagt en vandledning paa 6 å 700 m. med et
fald paa 150 m., hvorved opnaaes stort tryk.

Som ystningen drives omkring paa gaardene, sluger den en
mængde ved og er meget truende for skogen. For kvinderne er
fællesysteri en lettelse.

Nu udfører 9 mennesker det arbeide, som en mængde
mennesker før var optaget med rundt omkring paa alle disse gaarde.
Den nye ordning er af betydning for smaabrugerne, som det faldt
dyrt for at yste ost.

Gammelost har været ystet paa Vestlandet fra gammel tid
den ystes af skummet melk, ystningen er omtalt i Beskrivelsen
af Nordre Bergenhus amt (bd. I, pag. 405).

Til 1 kg. fersk ost medgaar 14—18 kg. surmelk; men da
svindet under lagringen er meget stort (25—40 pct.), regner man
24—26 kg. melk til 1 kg. færdig ost.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-1/0629.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free