Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24
KRISTIANS AMT.
nlpina) og den dybblaa fjeldveronika (Veronica alpina), den
forholdsvis storblomstrede lazurblaa klippeveronica (Veronica saxatüis),
en af vore allervakreste fjeldplanter. Paa græsvoksede steder
især i birkebeltet sees hyppig den lille vakre fiolette og vellugtende
fjeldaurikel, maiblom (primula scotica) med de hvidmelede blade, og
paa et par steder ogsaa dens nære slægtning primula strida, hvis
blade ikke er melede. Omtrent samtidig med maiblom har mogop
eller gjeitfivil (pulsatilla vernalis) udfoldet sine pragtfulde store
blomster. Allerede i förste halvdel af juni kan den sees i mængde
paa fjeldsiderne lysende op i omgivelserne med de indtil 5 em.
brede, hvide blomster, hvis underside er beklædt med glindsende
brungule silkehaar og understøttet af fjærlignende lysebrunt svøb.
Senere paa sommeren skyder dens stængler i veiret med de lang
griflede, dunhaarede frugter i toppen. Paa fugtige klippevægge
vokser rødsildren (saxifraga oppositifolia), hvis traadsmale stængler
med de bittesmaa læderagtige blade hænger nedover
klippegrunden og klæder denne med sine tætte samlinger af morkt rosenrøde
blomster, der i gode aar kan udfolde sig allerede i mai maaned.
I Dovretraktens birkeregion og tildels saavel ovenfor som
nedenfor denne findes ogsaa nogle erteblomstrede vækster, af
hvilke fjeldastragelen (astragalus alpinus) er almindelig i fjeldegne
hele landet over, medens de øvrige har en mere begrændset
udbredelse. Disse er astragalus oroboides, som kjendes fra
fjeldastragelen, foruden paa den grovere vækst, ogsaa paa de
mange-blomstrede ensfarvet blaafiolette blomsterklaser, og den langt
finere oxytropis lapponica med mørkt rødfiolette blomster, og
endelig den temmelig høie gulblomstrede fjeldbønne (phaca frigida)
Den sidste og astragalus oroboides er ikke fundet söndenfor
Jotunfjeldene, medens oxytropis har sin sydgrændse i vort land paa
Aurlandsfjeldene i Sogn. Allerede i birkebeltet begynder ogsaa
de to vakre søte-arter, snesøten (gentiana nivalis), som i solskin
aabner sine herlige, intenst blaa, 5 fliget-stjerneformige kroner
for straks at lukke dem igjen ved solens forsvinden, og issøten
(igentiana tenella), hvis blomster er 4-kløvede og lillafarvede.
Paa sumpige steder i birke- og vidjebeltet udfolder ogsaa de
to fjeldmyrklæg-arter sig vakrest, af disse er pedicularis oederi
straks kjendelig paa de lubne aks <af tætsiddende mørkegule
blomster i stængelens spids og de som oftest mørkebrune, elegant
smale, fjærnervet indskaarne blade. Lig den er den langt
almindeligere, i alle henseender spædere pedicularis lapponica, hvis hvide,
vellugtende blomstersamlinger dog er mere faablomstrede.
Ogsaa en anden plante træffes nu og da paa fugtige steder
paa fjeldsiderne, det er den tidlige fjeldpestrod (petasit.es frigida)
med triangelformige, paa undersiden hvidfiltede blade og
hvidgule-og rødlige vellugtende blomsterkurve opover stængelen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
