Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
44
KRISTIANS AMT.
smagende rodstok indeholder foruden æterisk olje ogsaa bitterstof
og er af denne grund anvendt især i folkemedicinen som
appetitvækkende middel. Den kan ogsaa bruges som afvænningsmiddel
mod skraatobak.
De ovenfor nævnte græs eller planter, hvis udseende minder
om græssenes, gaar tildels et stykke ud i vandet. Dette gjælder
ogsaa kjarrivgrok, sneida, glatsnelda eller elvesnelde (equisetum
jltt-viatile), hvis stive bladlose stængler staar sammen i tætte klynger.
En hel del lavere vækster staar i ly af disse høie, dette er
saaledes tilfælde med myrkonglen (calla palustris), en plante, som er
meget lig den kalla, vi dyrker i vore stuer, bare meget mindre
end den, endvidere vasgror (alisma plantago) med 3-tallige
lys-fiolette blomster i pyramideformet samling i toppen af stængelen,
den sneldelignende hestehale, hestrompe (Mppuris vulgaris), bukkeblad
eller bokkeblekkja (menyanthes trifoliata) med trekoblede, tykke blade
og en klase af lyserøde blomster, som er fryndsede indvendig;
enkelte steder findes ogsaa raudgaupla eller kattehale (lythrum
sali-raria), en temmelig høi plante med et langt, smalt aks af næsten
siddende røde blomster, endvidere jredløs eller aunegras (lysimachia
vulgaris) med gule blomster i en rig pyramideformet top og den
beslægtede art gulddusk eller bjønngaupla (lysimachia thyrsiflora), som
har smaa gule blomsterklaser hængende paa lange, fine stilke fra
bladhjørnerne. Tildels forekommer ogsaa et par skjærmbloinstrede
arter, nemlig rnelkerod (peucedanum palustre) og den giftige selsnæpe
eller sprengrot (cicuta virosa). Denne plante, som særlig udmærker
sig ved sin eiendommelig byggede rodstok, der er hul indvendig,
men afdelt i kamre ved tvervægge, hører til vore sjeldnere plan
ter, dog er den iagttaget paa Here steder inden amtet, saaledes
paa Gran og i Selsmyren i Gudbrandsdalen. Paa sidstnævnte
sted gaar der det sagn, at selsnæpen blev plantet af skotterne
efter nederlaget ved Kringen. Navnet sprengrot skal komme af
den i visse egne af landet udbredte tro, at kreaturerne, naar de
spiser roden, i bogstavelig forstand sprækker; biskop Pontoppidan
siger ogsaa, at naar dyrene spiser denne rod, dør de straks og
«deres bug revner», ikke desto mindre siger Linné, at selsnæpen
er en baade gavnlig og behagelig føde for gjeter. Biskop Gunnerus
beretter, at rødderne i Stjørdalen samles til foder for gjeterne,
og at man i Gudbrandsdalen bruger smaa stykker af rødderne
som en udmærket medicin mod forskjellige sygdomme lios griser,
hvilket ogsaa bekræftes af Hiorthøy (1785). Det andet navn,
selsnæpe, refererer sig til Sel i Gudbrandsdalen, hvor planten er
hyppig paa den myrlændte dalbnnd.
Ved damme og grøfter eller lignende steder vokser brøndsaks
eller brondsle (bidens tripartitus), en kurvblomstret plante, som især
i afblomstret tilstand gjør sig bemærket, idet dens frugter, som har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
