Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VÆKSTLIVET. 4)5
to horn med modhager, ved berøring let fæster sig i foregaaendes
klæder. En nærbeslægtet, men sjeldnere art, bidens cernuus
forekommer paa Toten, et af dens nordligste voksesteder i Norge.
En art syre, rumex aquaticus, som bliver indtil 2 m. høi, er
ikke sjelden, især i grøfter, men ogsaa ved vandbredder. Den
har i Vaage sin nordgrændse østenfjelds.
Ved og i vandløb vokser paa flere steder i Brandbu og paa
Toten den høie blaablomstrede veronica anagallis.
Enkelte smaa planter kan ogsaa være at finde ved vand
bredder i amtet, saaledes skjolddrager (scutellaria galericulata), en
læbeblomstret plante, hvis blaa blomster sidder 2 og 2 sammen
i de øverste bladhjørner, endvidere et par arter veronika, nemlig
den spæde, hvidblomstrede veronica scutellata og den vakre veronica
beccabunga, en tyk og saftfuld plante med forglemmigei-blaa blom
ster; oftest er den at se i sagteflydende bække.
Almindelig paa vaade steder er ogsaa den lille
hvidblomstrede maure, modra eller fegre (galium palustre), hvis nedliggende
tine stængler bærer firtallige bladkranse. En anden art af samme
slægt, den sjeldne galium trißdum, som er den mindste af alle
vore arter, er fundet paa et par steder i amtet, som ved Kruki
vatn i Gran og i en myr i nærheden af Lillehammer.
Endelig kan nævnes som almindelig paa fugtige steder den
vakre forglemmigei, mariauga, myosotis cæspifosa og dens endnu
vakrere slægtning myosotis palustris, som har de største blomster af
vore arter; dens kroner kan nemlig være optil 1 em. i tvermaal;
denne art er dog langt sjeldnere end den første.
Paa lerede steder, som til sine tider staar under vand, vokser
i det sydligste af amtet nordover til Gran vandkryber [peplis portula .
en liden rodslaaende, ofte rødlig vækst med modsatte blade og
utydelige blomster enlige i bladhjørnerne.
Paa fugtige steder, især ved vand- og elvebredder, danner der
sig ofte krat og smaaskog af løvtræer og buske. Flere vidjer
pleier saaledes at være almindelige paa den fugtige jordbund.
Et par af disse er særlig om vaaren overmaade smukke, istervidjen
(salix pentandra) staar da med sine lysegule lange, duftende og
hængende rakler mod det blanke lyse bladverk, som netop har
udfoldet sig. Lig den er mandelpil (salix triandra), som ligeledes
vokser paa endel steder i amtet, om den dog ikke paa langt nær
er saa almindelig at se som istervidjen. Det samme gjælder
duggpil (salix daphnoides), som er lettest kjendelig paa det blaa
duggede overdrag over de fine rødbrune og glindsende grene og
de bladløse rakler, som er lysegraa og silkeglindsende, før de
springer ud. Ogsaa salix nigricans forekommer her og der i disse
krat. Dernæst optræder or, older, graaor (alnus incana) meget
almindelig og danner krat og smaaskog saagodtsom overalt, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
