Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
KRISTIANS AMT
furuer i birkeskogen er rueget almindelige, men ingen unge
furii-træer. Birken synes at beholde sin plads, hvor der ikke hugges
altfor sterkt til sæterved. Granen gaar frem og udbreder sig i
de strog, hvor furuen er uddød.
Maaske har afskogning fundet sted for at skaffe bedre
havne-gange ; man barkede skogen i sætermarkerne, hvorved barnaalene
faldt af og gjødede marken, hvorefter der kom gode havnegange,
men ikke skog mere.
Hvor der havnes med smaakreaturer tidlig om vaaren og
sent om høsten, er der i almindelighed daarlig gjenvækst.
Andre træer. Sommerfelt nævner de ham bekjendte træer
i amtet. Foruden bartræerne og ener, som her sjelden giver
meget høi stamme, nævnes følgende træer: asp, alm, ask,
svart-heg (rhamnus frangula), birk, heg, hassel, ledved (lonicera xylosteum),
lind, løn, nypetorn, or, svartor, som var mere sjelden, skjørpil
(salix fragilis), ribs, rogn, selje, stikkelsbærbusk, søtvider {solarium
dulcamara), troldbær (viburnum opulus), tysbast og vidje af
adskillige arter. Disse træer naar forskjellig høide over havet.
Høiere end birken gaar nogle graavidjer, eneren og
dverg-birken. Eneren gaar paa Skinneggen ved Bygdin op til 1420 m.,
dvergbirken naar her paa Skinneggeu op til 1 381 m.
Dvergbirken vokser meget langsomt; en stamme fra Dovre,
963 m. o. h., var 2 cm. i diameter og 27 aar gammel, en anden
stamme, 2.3 cm. i diameter, var 30 aar gammel.
Den naar en høide af 0.3—0.6 m., sjelden opimod 1 m.
Rogn, asp, heg og graaor naar ikke fuldt saa høit op som
birken. De vokser til omkring 1 000 m. o. h. I fugtigt lænde
kan oren danne mindre skoge, og den er meget udbredt.
I haven ved gaarden Kjos i Gran fandtes efter Schübeler en
varietet af heg, hvis frugter havde samme størrelse som de
sædvanlige, men de var næsten vandklare, med et grønligt skjær;
de var sødere og havde heller ikke en saa sterkt sammensnerpende
smag som de almindelige hegbær. Dette træ, som havde staaet
der saa længe levende mennesker kunde erindre, maa være
rodægte, da det ved rodskud er forplantet til andre steder.
.Sandsynligvis er dette den samme varietet, som kaldes prunus
padus leucocarpa.
Alm, sølvasald og stikkelsbærbusken naar op til en høide af
460 m., ask og svartor til 250 m. Kuldskjære løvtræer som
hassel, løn og lind forekommer i amtets lavere og helst i solrige
lier, mest i høider under 250 m.
I Vang i Valdres kan hasselen efter H. C. Printz i gode
somre give moden frugt paa en høide af 502 m.; men dette er
sikkerlig undtagelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
