Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRElt.
107
Fra gaarden Hellen i Vaage omtaler Schiibeler 3 lønnetræer,
424 m. o. h. ; det største, 10.3 m. hoit, med en stamme 1.56 m.
i omfang. Disse træer giver vistnok frø, men dette har aldrig
spiret.
Lind naar i amtet sin nordgrændse i Ringebu.
Der er nogle eketræer paa Lillehammer og i Faaberg. Den
største ek paa Lillehammer i arrestlokalets have har en stamme
saa tyk, at en voksen mand neppe kan favne om den.
Om eken forekommer som vildtvoksende træ i amtet, er vel
tvilsomt.
Nogle unge eketræer paa gaarden Toksen i Nordre Fron,
345 m. o. h., trivedes efter Schiibeler udmærket godt.
Troldbær, troldved, træet som fanden flaaede gjeten under
(rhamnus cathartica), er efter Schiibeler fundet nordligst ved gaarden
Kronvik i Land, 157 m. o. h.; det maa imidlertid ogsaa forekomme
i Valdres.
I «Valdresia reserata» omtaler nemlig Ruge de træer, han
kjender i Valdres, og han nævner «et træ, hvorpaa jeg intet
andet navn ved, end det træ fanden stjal og flaaede gjeten under,
og sidder imellem barken og træet ligesom hvide gjetehaar; dette
kan tjene til et opbyggeligt emblema: Manent sceleris monumenta
vetusti (mindesmærker om ældgamle forgaaelser er varige).
Balsampoppel (populus balsamifera) trives efter Schiibeler ved
gaarden Fillinsø i Vaage i en høide af 423 m.o.h. Dette er det
høiest liggende sted i Norge, hvor denne art hidtil har været
plantet.
Den saakaldte slangegran (abies excelsa var. virgata) kan
vokse i Ringebu. Den største slangegran her i landet, som
kjendes, stod efter Schiibeler ved gaarden Bjerke, lidt i nord for
Vingnes, nær Lillehammer. Den havde en høide af 18.8 m.
og holdt 109 cm. i omfang. En anden meget smuk
slangegran stod i nærheden af gaarden l^angset, 1 km. söndenfor
Lillehammer.
Ved gaarden Midtmoen i Nedre Hedalen i Søndre Aurdal stod
en slangegran, som i november 1878 havde en høide af 13.8 m.
Fra roden til første gren var stammen 3.7 m. høi, og i
brysthøide holdt den 31 cm. i diameter. Kronens største diameter
var 11.3 m. I nærheden af dette træ var et mindre af samme
slags, som var 5.6 m. høit. Stammen, som indtil første gren var
1.88 m. høi, holdt i brysthoide 10.4 cm. i diameter, og kronens
største diameter var 2.5 m.
Af de andre af Sommerfelt nævnte træer og buske gaar ledved
(lonicera xglosteum) i Vang i Valdres op til henved 1 000 m.
Skjørpil (salix fragilis) er et høit træ, som forekommer
forvildet og plantet nær beboede steder i amtets lavere egne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
