- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
98

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

] 14 KRISTIANS AMT.

Til vand til eget brug har de brugsberettigede ret i
almen-ningerne; hvorledes der skal forholdes med retten til det rindende
vand og kraften i fossene, er vel tvilsomt. I bygdealmenningerne
synes fossen at være bygdens, i statsalmenninger statens,
forsaavidt de brugsberettigede ikke vil bruge vandet til kvernbrug
eller andet. Den eiendomsret til rindende vande, som antages
at være her i laudet, er fra forst af egentlig kun en ret til fiskeri.
Gulathingsloven bestemmer i 85: Hvis en elv rinder mellem
to gaarde, og der er fiske i, da eier hver halvdelen ud til midten,
hvis de eier jorden til begge sider. Forudsætningen her er, at
der er fiske i elven, og bestemmelsen er fra først af en
bestemmelse om ret til fiskeri, og indeholder intet om ret til det
rindende vand. Paragrafens overskrift er ogsaa «Um veiöi votn»
(Om fiskevand).

Efterhvert som skogen, jagten, fossene, beiterne o. s. v. faar
større værdi, vil vistnok tvistighederne om rettighederne i
ålmenning forfleres.

Ved hævd, ved domme, ved salg er der indtraadt
forandringer, saa nu maa retsforholdet i hver ålmenning granskes. Først
var det skoglandet, som fik værdi. Statens forstmænd vil have
indtægter af statsalmenningerne ogsaa i de bygder, hvor behovet
for trævirke ikke kan tilfredsstille bygdens behov.

Nogle af de tvistigheder, som er opstaaet, kan anføres som
eksempel. I Gausdal er der to statsalmenninger,
Vestfjeldsalmen-ningen og Dok, Sinner og Sneresli ålmenning.

Det har været antaget, at eier af matrikuleret jord i Østre
Gausdal har ret til aavirke i Vestfjeldet, men paa grund af den
lange afstand og tunge vei er denne rettighed kun benyttet i
mindre maalestok.

Vestre Gausdal eller almenningsstyret negter Østre Gausdal
udvisning af materialer til hjemhentning, medens de indrømmer
ret til materialer til sæterbrug.

Østre Gausdal kommune har nu besluttet sag mod staten
og Vestre Gausdal for at faa fastslaaet omfanget af bygdernes
brugsret i Vestfjeldsalmenningerne.

Om benyttelsen af havnepladsene i Gausdals Vestfjeld er der
sag mellem staten og Vestre Gausdal kommune.

Fæpladsene har i ældre tid været benyttet af begge
Gaus-dalsbygdernes fækarer; da fækarernes antal blev mindre, blev
enkelte strækninger liggende ubrugt, og disse blev bortleiet til
brug for udenbygds hingste og hopper. Herredsstyret har
benyttet pengene for denne bortleie til vedligehold af hytterne m. m.
vedkommende fæpladsene.

Staten benegtede herredsstyrets ret til bortleie af fæpladsene
med paastand om, at staten eiede denne ret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free