Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SKOG OG MYRElt.
107
Foreløbig har herredsstyret i Vestre Gausdal nu gaaet med
paa, at fæpladsene i den antydede mellemtid ikke bliver at
bortleie hverken af staten eller bygden i paavente af en bebudet
endelig ordning.
Landbrugsdepartementet anlagde sag mod en gaardbruger i
Vaage, som havde overdraget sine i statsalmenning liggende sætre
til audre brugsberettigede, og som havde bortleiet en sæter som
hvilesæter til en ikke brugsberettiget.
Hoiesteret frifandt med 4 mod 3 stemmer gaardbrugeren, fordi
overdragelse af sætre mellem de brugsberettigede indbyrdes i
Langmarkens og Stordalens statsalmenning havde udviklet sig til
en lokal sædvaneret, og bortleien af en sæter til hvilesæter var
stiltiende godkjendt af det offentlige.
De hadelandske almenninger var solgt til private, men de
vedblev at være almenninger med brugsret for bønderne; saa blev
der foretaget udskiftning mellem eierne og de brugsberettigede,
som andetsteds omtalt.
Bygderne fik ikke blot den skog, de havde brugt før, men
og den skog, som de kunde have havt brug for, om de ikke
havde brugt sin hjemskog.
Den skog, som de sandsynligvis i en nær fremtid ved
for-oget udstykning af jorden eller forøget opdyrkning vilde faa brug
for, blev bygdens, hvori ingen udenbygds havde lod eller del.
De, som sad inde med statens gamle ret, fik til eie den del,
som der ikke var eller vilde blive nogen anvendelse for af
bygdens jordeiende mænd.
Anvendes disse retsregler paa f. eks. de gudbrandsdalske
almenninger og det gudbrandsdalske høifjeld, bliver der ikke stort
igjen, som er statens.
Hvis Gausdals eller Vaages eller Øier almenninger bliver delt
efter de prineiper, hvorefter de hadelandske almenninger blev skiftet,
saa faar staten neppe andet igjen end retten til at udvise og sørge
for skogens forstandige behandling.
Hvem der har brugsret i ålmenningen, er ikke altid klart.
Høiesteret har i 1891 antaget, at c tomtebrug» ikke har adgang
til brugsret i vore almenninger.
Der er reist spørgsmaal om «smaabrugere», som ikke blot er
tomteeiere, men som og driver gaardsbrug. Styret for Hadelands
ålmenning er af den opfatning, at brugsret i ålmenningen kun
tilkommer de egentlige gaardbrugere, for hvem landbruget er eller
kan være en hovednæringsvei, og har anlagt sag mod 13
«smaa-brngere», eiere af parceller af forskjellig størrelse, for at faa dem
kjendt uberettiget til brug i ålmenningen og saaledes ogsaa
udelukket fra de øvrige rettigheder og herligheder, som en saadan
brugsret medfører.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
