Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 14
KRISTIANS AMT.
Underretsdommen gik almenningsstyret imod, men ved
Kristiania stifts overretsdom er dens opfatning givet medhold i alle
13 sager.
Ved Toten sorenskriveri er der faldt dom for, at Totens
gaardbrugere er ene eiendoms- og brugsberettigede i Totens
ålmenning.
I Hadelands ålmenning har folk i Kristiania ved kjøb af
sætre hos bygdens gaardbrugere, som var brugsberettiget i
almenningerne, skaftet sig tomter, hvor de opførte sommerboliger.
Hjemmel paa disse eiendomme fik man ved at lade afholde
skyldsætninger paa vedkommende gaardbrugers gaard, idet denne blev
fraskilt de sætre, som villabyggerne saa igjen fik skjøde paa hos
gaardbrugerne.
En af disse skyldsætninger blev i 1908 af almenningsstyret
indbragt for Kristiania overret, som i dom af 1909 udtaler, at i
ålmenningen er den enkelte gaardbrnger ikke eier, men kun
bruger af vedkommende sæter, hvorfor skyldsætning og salg fra
hans side ikke er gyldig. Overretten ophævede derfor den
paaankede skylddeling. Høiesteret stadfæstede overrettens dom.
Høifjeldet. Der er strækninger, som kaldes «statens
højfjeld», «fjeldstrækninger, som uden at være ålmenning ikke er i
privat eie» (jagtloven), «høifjeld, som ikke er i privat eie» (lov
om udlændingers adgang til jagt af 1877).
Hoifjeldet i det sydlige Norge har fra umindelige tider været
brugt som jagtfelt af bygdens folk, saaledes som oldfundene viser
(bind I pag. 76).
Fra Kristians amt er der allerede fra stenalderen fjeldfund
fra Jotunfjeldene og omgivelser, fra ældre jernalder er der kun
et par fjeldfund, men fra yngre jernalder er i Kristians amt hele
40 fjeldfuud. Det er ved disse fund godtgjort, at
gudbrandsdølerne og valdreserne har gaaet paa jagt og da efter ren i og
omkring Jotunfjeldene fra forhistorisk tid, saa de har en urgammel
brugsret her.
Fra gammel tid har bygderne ogsaa drevet fiskeri i
fjeldvandene, men enkelte konger tiltog sig ulovligen den ret at give
fiskevaude i almenninger til private folk uden at forbeholde
bøndernes brugsret. I et brev fra biskop Ivar af Hamars tid (1202
—1220) berettes, at Olav den hellige gav Torgeir Gamle paa
Garmo det fiskerige vand fiessir (Tessevatn) mod, at denne skulde
bygge en kirke paa sin gaard. Videre er det historisk, at kong
Sverre gav Ivar Gjæsling af Sandbu Heimdalen og Heiuidalsvatn,
hvilket sikkerligen har været et almenningsvand, der har været
brugt tidligere, eftersom herfra er oldfund fra yngre jernalder.
Sandsynligvis har denne kong Sverres gave givet anledning til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
