Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
] 14
KRISTIANS AMT.
sidst tilskjødet Hadelands almue. Kong Kristian VII fik i kraft
af den forbeholdte gjenkjøbsret i 1775 høiesteretsdom for, at
han kunde løse ålmenningen fra Grans og Jevnakers almue for
800 rdlr. med paahefte af almuens brugsret.
En kommission fra 1778—81 fastsatte almenningens grændser,
og kongen besluttede, for at faa høiere pris ved paatænkt salg, at
dele ålmenningen i 34 lodder, 25 paa østsiden og 9 paa
vestsiden af Randsfjorden. Ved auktion i 1781 blev opraabt dels
enkelte lodder, dels større afdelinger. Efter salget blev skjøde
udfærdiget til 9 eiere, og denne fordeling blev nogenlunde
uforandret til 1871. Da blev, i henhold til skoglovens § 36,
ålmenningen delt mellem de brugsberettigede og eierne.
Brugsretten blev uberørt af almenningens deling i flere lodder, idet enhver
gaard fremdeles kunde hugge hvorsomhelst i ålmenningen, og der
opstod et indviklet forhold mellem eiere og brugsberettigede.
Almenningen blev skyldsat efter de dele, hvori den
oprindelig blev solgt.
I matrikuleringsprotokollerne af 1726 anføres om
Hadelands almenninger:
«Graw præstegjeld. Angaaende kongens almenninger i dette
sogn, da findes tvende almenningsskoge. Den ene, kaldet Ostre almen
ning, som sal. assessor hr. Anders Simonsens arvinger sig tilholde,
den anden, kaldet Vestre ålmenning, hvoraf almuen svarer aarlig
særdeles skat, nemlig for den hugst, som de haver i Østre
ålmenning. som er kjøbt af Hs. Kgl. Majst. og skal samme
ålmenning mestendels være udhugget.
Jevnaker præstegjeld. Angaaende ålmenningen da haver
dermed samme beskaffenhed som ved foranstaaende Grans
præstegjeld er forklaret.»
I 1734 paalagdes fogder og sorenskrivere at indsende
oplysninger om almenningerne, deres tilstand, beliggenhed, udstrækning,
om nogen ålmenning var af kongen afhændet, «efterdi
bygdelagene ei har været eller er berettiget, og anderledes af
almenningerne, der er kongens, at benytte, end Norske Lov 3—12 udviser .
Der kom en del beskrivelser over almenningerne 1735—38.
Det heder her om Hadelands almenninger:
Jevnaker havde to almenninger, en paa østre, en paa vestre
side, hver 1 l/s mil lang og 3.4 mil bred. Om eiendomsretten
nævnes intet.
I Gran var der en ålmenning paa den østre side, 2 mile
bred og 3 mile lang. Almuen havde brugsret, hvorfor betaltes
aarlig 14 skilling af hver fuld gaard og forholdsvis af andre
gaarde. Paa den vestre side var en saakaldt sameiemark, 1 mil
bred og 2 mile lang, Vestaasen, som den samtlige almue tilegner
sig eiendom udi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
