- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
105

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SKOG OG MYRElt.

107

Dette viser, at Hadelands almenninger ogsaa i det 18de
aarh. har indtaget strækningerne paa begge sider af Randsfjorden,
og at Vestsidens skog nærmest har været bygdealmenuing,
Østsiden snarere som en statsalmenning, hvori bygderne havde
brugsret.

Saalænge skogen var privatalmenning, hug enhver, hvor det
faldt bekvemmest, uden noget hensyn til skogbestanden. Om
tilsyn fra eiernes side synes der ikke at have været tale, og det
er vel tvilsomt, om de har anseet sig berettigede til kontrol.

Skogloven af 1863 bestemte i § 44: «Har brugsberettigede
ret til at hente deres behov af trævirke fra flere almenninger
eller almenningslodder, uden at rettighedernes omfang for hver
enkelt er fastsat, skal samtlige almenninger eller lodder deles,
naar eiere af enkelt ålmenning aller lod forlanger deling.» For
at kunne anvende denne bestemmelse kjøbte Gran og Jevnaker
kommuner i 1864 en liden lod af ålmenningen, nr. 9 paa
Vestaasen, for 400 spd. og forlangte samme aar almenningens
udskiftning ved offentlig foranstaltning, hvorefter en kommission
opnævntes i 1865. Denne kommission skulde tildele de
brugsberettigede saa stor del af skogen til eiendom, som udfordredes
for vedvarende at tilfredsstille deres behov af trævirke, ansat
efter et husholderisk forbrug og med billigt hensyn til fortsat
opdyrkning og andre omstændigheder. Om de brugsberettigede
selv havde eiendomsskog eller ikke, vedkom ikke sagen.

De brugsberettigedes del skulde saavidt gjørligt lægges i en
sammenhængende strækning, fortrinsvis i saadan skog, hvortil de
havde bekvem adkomst.

De hadelandske almenninger ligger i en sammenhængende
strækning nærmest bygderne, saavel paa østsiden som paa
vestsiden af Randsfjorden, medens eiernes andele ligger fjernere og
mere afsondrede.

Ved udskiftning tillagdes de brugsberettigede en bestemt
skogstrækning til fælles eiendom, medens eierne af de skoge,
hvori hadelændingerne for havde havt ret til aavirke, nu paa sin
side beholdt sine gjenværende skoge fri for nogen brugsret.

Der er nu ikke længer nogen «privatalmenning». De
privatfolk, som ved udskiftningen er bleven tildelt strækninger af
almenninger, eier disse med fuld dispositionsret.

Det er ikke smaastrækninger, som enkelte godseiere paa
denne maade blev fuldt raadige over. Harald Wedel Jarlsberg fik
ved udskiftning af Hadelands ålmenning i 1876 300 skyldmark
skoggods i den østre del af ålmenningen, der nu drives sammen
med Nordmarkens og Sørkedalens skogkomplekser.

Ved samme deling erholdt firmaet Tostrup & Mathiesen skog
til en skyld af 150 mark i den vestre del af ålmenningen;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free