- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
134

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I 134t>

KRISTIANS AMT.

sted og skjulested. 1 aabnere fjeldstrækninger med afrundede aaser
og myr træffes den sjelden. Den forekommer hyppigst i
Jotunfjeldene, Lom- og Skjaakfjeldene og i egnene henimod Sondinør og
Romsdalen.

Henjægere betragter jerven, fjeldfrasen, filfrasen eller
fillefransen, som den ogsaa kaldes, som et stort skadedyr. Den æder
de af jægeren skudte rensdyr, hvis disse ikke er dækkede til med
saa store stene, at jerven ikke kan løfte dem op. Den forfølger
og dræber ren, især kalve, og desuten latu og gjetekillinger.

Jerven er blodtørstig; ofte dræber den blot for at dræbe; i
august 190« forfulgte en jerv en Hok faar i Bøverdalen, dræbte
3 af dem, alle nøiagtig paa samme maade, ved et bid lige bag
orene, og drog saa videre uden at røre de dræbte.

Findes der noget skadeskudt dyr i en renflok, lægger jerven
sig efter dette, og det bliver da sikkert nok jervens eller andre
rovdyrs bytte.

Det er, som berørt, sjelden, at jægeren faar se dette rovdyr. Den
har vistnok baade fin lugt og syn, saa den opdager jægeren. Dertil
kommer, at den oftest er ude paa jagt om natten, men om den
er ude om dagen, har den i sine yndlingsfjelde let for straks at
skjule sig i nærmeste hul i en ur.

Som de andre rovdyr aftager jerven i amtet, og der
nedlægges nu i hele landet neppe 50 aarlig.

Roskat, hermelin (putorius erminea) og snemus (putorms nivalis)
holder fortrinsvis til i høifjeldet, om de end forekommer paa
lavlandet. De er almindelig udbredte dyr.

Birkemus (sicista sulttilis) var ukjendt i Norge før 1907, men
er nu kjendt paa fjeldstrækningerne fra Øier og Valdres til
Opdal og Meldal. Den er i Kristians amt iagttaget i
Valdresfjel-dene ved Vangsmjøsen, i Gudbraudsdalsfjeldene i Øier, og
desuden udenfor amtet paa Kvikneskogen i Østerdalen, og i Trold
heimen i Opdal, Rennebu og Meldalen.

Desuden har den været fundet paa enkelte andre steder,
saaledes i Lesjefjeldene, Bøverdalen, Surendalen og Rendalen.

Sydligst er individer fangede paa sydsiden af Vangsmjøsen
i Valdres.

Fjeldrotte eller den lille jordrotte (microtus ratticeps) forekommer
i landets sydlige dele, især omkring sætrene og i de tilstødende
høiereliggende dal fører og græsklædte flader, og der kan den
være overordentlig talrig. I Kristians amt optræder den i
Val-dresfjeldene og op til Jotunfjeldene, og fra Mjøsegnene op
gjennem Gudbrandsdalen og over Dovre.

Lemæn (lemmus lemmus) holder til i fjeldet, i og ovenfor
birkebeltet, over hele laudet. Paa fjeldene kan den stige op saa høit,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free