Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DYKELIV OC. JAGT.
135
som der vokser lavarter; under et 3-ngleaar er lemæn iagttaget
paa toppen af Snohætta, 2 306 m. o. h.
Af alle pattedyr paa det europæiske fastland er lemænen
det eneste, som har sit fornemste hjem i Norge. Den lever i
regelen et lidet paaagtet liv mellem vidjekrattet og græstuerne
paa fjeldet, og man ser i almindelige aar lidet til den.
Men i visse aar formerer den sig voldsomt, kuld paa kuld
kommer til verden hele sommeren igjennem, og unger fodt om
vaaren er allerede drægtige tidlig om hosten, og de gamle kaster
ofte et nyt kuld unger, 8—10 i antal, i det samme rede, som
de halvvoksne unger af foregaaende kuld endnu ikke har forladt.
Efterhaanden oversvømmer de sin hjemstavn, trænges ud over
fjeldsiderne, og de tiltræder sine vandringer ned gjennem dalene
og videre ud over lavlandene, hvor de ellers ikke kjendes. Under
disse vandringer er de i bevægelse dag og nat; de sætter over
elve og sjøer, kaster ofte unger underveis, dræbes i sommerens
løb i tusenvis af menuesker, hunde og katte og allehaande
rov-dj-r, og dør i masser af sygdom ; om høsten aftager de i antal,
og i løbet af vinteren dør de fleste. I det andet aar efter
vandringens begyndelse er der sjelden en levende lemæn tilbage i
dalbunden. Neppe en eneste lemæn vender tilbage fra dalen til
højfjeldet.
I vandreaarene indfinder der sig altid, helst ved vinterens
slutning, en sygdom, som herjer voldsomt, til det sidste individ
er bukket under.
En lignende sterk formerelse kan nu og da indtræde hos
andre dyrearter, saaledes hos mange smaa gnavere, og det netop
i de samme aar, hvori lemæn formerer sig saa sterkt. Saaledes
kan i visse aar følgende dyrearter yngle voldsomt: moldvonden
eller den almindelige markmus, fjeldrotten, klatremusen,
rodmusen, den graasidede mus, skoglemæn og skogmusen m. fl.
De smaa rovdyr kan og yngle sterkt, saaledes røskat og
snemus samt spidsmusen m. fl.
Hos dyrearter, som optræder i flok, synes det enkelte dyr
delvis at miste sin selvbestemmelse og at følge efter et enkelt
dyrs tilfældige bevægelser; det kan sees hos en stim fiske, hos
en saueflok eller paa et fuglevær.
Naar en eller to lemæn gaar i en retning, gjør naboerne
det samme, flere og flere slutter sig til, og togene gaar uden
bestemt maal, indtil de alle gaar tilgrunde.
Flere af de rovfugle og rovdyr, som holder til i fjeldet,
ernærer sig af lemæn, saaledes fjeldvaagen, jorduglen og
fjeldræven; hertil kommer rødræven, røskatten, snemusen, ravne,
kraaker, falke m. fl.
I yngleaareue strømmer disse dyr og flere andre til fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
