Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 136t>
KRISTIANS AMT.
alle kanter. Alle disse fraadsere forplanter sig villig, og unger
vokser op med rigelig fode. Sneuglen, som ellers er sparsom
eller kan mangle i fjeldet, indfinder sig straks i yngleaar, og
jorduglen, fjeldvaagen og smaafalke svæver den hele dag over
fjeldmyrerne. Ogsaa dyr, som ellers ikke kommer til høifjeldet,
lokkes disse aar did af den overflødige fode. Langhalet tyvjo,
en nordlig havfugl, kan i lemænaar tage ophold paa fjeldmyrer
saa langt mod syd som paa Dovre og i Opdal. Den blaa
sumphøg, som er en fremmed fugl, er i Norge neppe fundet ynglende
uden paa fjeldmyrerne i lemænaar.
Men naar sygdommene begynder at rase blandt lemænene,
forsvinder ogsaa de andre dyr lidt efter lidt, og aaret efter et
lemænaar er der neppe en lemæn at se og faa andre dyr.
Ogsaa tamme og vilde drøvtyggere, som kjør, gjeter og
rensdyr, synes at fortære lemæn for at tilfredsstille sin
salthunger, eller de fortærer de urter, som findes i lemæns maver.
Mange lemæn sluges af hugorme eller af rovfiske, som gjedde og
ørret, naar de sætter over elve og vande.
I september 1909 fraadsede ørreterne i alle fjeldvande i
Hallingdal i lemæn, og næsten hver fisk paa I1/! kg. eller
mere kunde enkelte dage have 3—4 stk. lemæn i sin
mavesæk. Undertiden blev lemæn anvendt som agn, og store ørreter
blev trukne paa dette agn.
Der pleier komme 2—3 større lemænaar i hvert tiaar, og
de omfatter aldrig samtidig det hele land; i regelen har de
sydlige høifjelde sine yngleaar, og Finmarken sine.
Store lemænaar har indtruffet i Kristians amt i 1780—81
paa Hadeland, i 1788—90 i Gudbrandsdalen og Hadeland, i
1862—63 over næsten hele det sydlige Norge fra Dovre og
Lomsfjeldene ned til Lindesnes. Lemæn saaes i oktober 1862 i
Kristiania gader.
I 1871—72 var der lemæn over alle fjeldegne i det sydlige
Norge, mod syd til Mjøsen og Telemarken; mod nord over alle
fjelde i Søndre Trondhjems amt.
I 1875—76 var de atter over fjeldene i det sydlige Norge.
1879—80 var et vandreaar af lemæn i Gudbrandsdalsfjeldene.
I 1887—88 var der lemæn i Lomsfjeldene og Dovre.
I 1890— 91 var der lemæn over Dovre med
Gudbrandsdals-og Østerdalsfjeldene.
I 1894—95 var der lemæn over alle det sydlige Norges
fjeldegne, i 1895 væsentlig i Gudbrandsdalen.
Det var et stort lemænaar i 1909 i de sydlige høifjelde, fra
Jotunheimen over Valdres og alle vestfjeldene. Samtidig var der
forøgelse paa flere steder af moldvonden og skogmusen. Der var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
