Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I 6t>
KRISTIANS AMT.
mest kun i enkelte trakter. Efterat det blev almindeligt at gjøre
sine haresnarer af messingtraad istedetfor af hestetagl, var denne
fangstmaade blevet almindeligere.
I birkebeltet og høifjeldstrakterne er haren sjelden udsat for
efterstræbelse, og harerne her kan stedse fylde de aabninger, som
i de lavere egne opstaar ved jagt eller fangst. De sen høstes og
om vinteren fra fjeldene kommende harer slaar sig oftest til ro
i de lavere strøg; de øvrige reiser tilfjelds igjen om vaaren, efterat
hunnerne har sat sit første kuld unger. Det skal være mest
hanner, som om vaaren drager tilfjelds igjen, medens af
hunnerne de fleste bliver tilbage. 1 Lom fører kun en bråt skraaning
fra dalbunden op paa høifjeldet, og de hauharer, som om vaaren
vendte tilbage til høifjeldet, kom senere i streiftog ned til
hunnerne i parringstiderne. De hanharer, der kun er nede i dalen
paa besog, drager, saasnart der bliver los paa dem, tilbage til
høifjeldet uden at komme ned igjen.
Fuglejagt. Dalrypen er gjenstand for en meget vigtig jagt.
Landets vigtigste vildt er ryperne. Lirj’pen eller dalrypen
forekommer i meget stort antal og jages og fanges lettere end
fjeldrypen, fordi den er udbredt over hele vidjebeltet og birkebeltet
paa fjeldet efter landets hele længde; desuden optræder den i
ikke ringe mængde ogsaa noget lavere. Lirypen er
fjeldviddernes fugl.
Det felt, hvorover dalrypen forekommer i Kristians amt, er
betydeligt. Medens barfuglens omraade i tidens lob er blevet
indskrænket, eftersom skogarealet er blevet mindre, har af samme
grund rypen faaet sit omraade udvidet. I større og mindre
mængde holder den til ikke blot paa storfjeldets vidder, men i
regelen ogsaa paa de bare koller, der stikker op hist og her af
skoglandet. Naar man fra Gudbrandsdalen eller Valdres kommer
saa høit tilfjelds, at naaleskogen forsvinder, vil man i regelen
faa se rypen. Forstmester Barth anslog det felt, hvor dalrypen
har sit rette hjem, sine egentlige tilholdssteder», til ikke mindre
end 200 000 km.2 eller 3/5 af vort lauds hele fladeindhold.
Ryper solgtes fra amtet i det 18de aarhundrede.
Sommerfelt omtaler, at der fangedes og skjodes en hel del
ryper, som om vinteren fra fjeldbygderne førtes til kjøbstæderne
og undertiden til Kjøbenhavn.
Amtet har mange udmærkede rypemarker.
I Aasdalen i Ringebu er der ovenfor naaleskogen de bedste
rypetrakter. Her i fjeldene omkring Aasdalen træffes baade
fjeld-og liryper. Paa Hestknappen og Skarvola paa nordsiden af dalen
eller paa Graahøgda paa sydsiden og fremfor alle andre steder
paa Kvien er der altid rypekuld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
