Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVERKSDRIFT OG STENBRYDNING.
193
forskjellige gruher og skjærp i Sel herred. Det blev drevet og
nedlagt gjentagne gange; sidste aar, der smeltedes, var i 1789.
Lesje jernverk kom i drift i 1659 og blev drevet og
gjentagne gange nedlagt; helt standsede driften omkring 1812. Verket
havde hytte og stangjernshammer ved Lesjeskogsvatn.
Omkring 1850 dreves en del smaa gruber paa kromjernsten i
Lesjefjeldene; der var et pukverk ved Fillingsaaen i Lesje, og malmen
kjørtes til Veblungsnes.
Espedalens nikkelverk blev drevet fra 1846 til 1857 og senere
fra 1874 til 1878. Der var hytte ved Espedalsvatns nordende
under den første drift; ved den sidste drift laa hytten ved
Espedalsvatns sydende.
I Lunner herred har der til forskjellige tider fra 1632 været
drevet bergverksdrift, først paa blyglands, derefter paa
magnet-jernsten og endelig paa zinkblende, som omtalt i beskrivelsen af
Lunner herred. I de sidste aar har Hadelands bergverk havt i
gang en temmelig betydelig drift til udvinding af zinkblende.
Der er anlagt et større vaskeri for at opberede malmen.
Disse bergverker er omtalte under herredsbeskrivelserne.
Myrmalm. I mange herreder er der helt fra urgammel tid
til begyndelsen af det 19de aarhundrede udvundet jern af
myrmalm, hvilken bedrift skal omtales her.
Den kunst at udvinde jern af myrmalm er sikkerlig urgammel
her i landet. Nordmændene forstod denne kunst paa den tid, da
de kom til Island i det 9de aarhundrede, og de har, som oldfund
viser, forstaaet at udvinde jern af myrmalm allerede i forhistorisk
tid. I store dele af Kristians amt har denne industri ikke været
helt ubetydelig, saaledes som fundene af slagger mange steder
viser. Særlig i Gudbrandsdalen og Valdres har der været
udvundet jern af myrmalm.
Helt ned til det 16de aarhundrede fremstilledes alt jern her
i landet af myrmalm. Først i det 16de aarhundrede begyndte
man at fremstille jern ved smeltning i masovne. Det i masovnene
smeltede rujern kunde bruges til støbning, men det kunde ikke
hamres, men omdannedes til stangjern og staal paa forskjellig vis.
Myrmalmen derimod smeltedes ikke, efterat den var røstet
og knust, men den reducertes ved tør ved eller gode trækul, uden
at jernet naaede den høie varmegrad, som er nødvendig for at
smelte; jernet blev liggende i deiglignende tilstand i en klump,
som gjerne bestod af urent med slagg og kul blandet smedejern
med staalagtige dele, der bearbeidedes og udhamredes for at blive
godt jern.
I det kongelige danske landhusholdningsselskabs skrifter 1790
har Ole Evenstad, lensmand og bonde af Aamot præstegjeld i
Østerdalen i Norge skrevet «Afhandling om Jern-Malm, som findes
13 — Kristians amt II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
