Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
KlilSTIANS AMT.
i Myrer og Moradser i Norge, og ümgangsmaaden med at
forvandle den til Jern og Staal».
Evenstad omtaler, hvorledes han bar sig ad med tilvirkningen
af jern, og han meddeler sine erfaringer saavel om malmens
beskaffenhed som om røstningen, selve blæsningen og endelig om
den yderligere bearbeidelse af jernet.
I «Økonomisk Magazin» omtales jerntilvirkningen i 1757 i Lom.
Det heder, at myrmalmen er en jordart i moradser, rødagtig af
farve og grusagtig; den sidder i bunden af myren og søges med
en jernstang, hvorunder den skurrer som smaat grus. Den
op-spades om vaaren og bliver saa liggende, til den torrer; til at
«smelte» den bliver der opmuret af sten og ler en halvkuglerund
pande, hvorover lægges bræudeved, som idelig holdes i brand;
derpaa spades peu a peu den tørre malm, som smeltes til
jernklumper; de klumper bringes til smedjen for at renses, hvor samme
siden kan udslaaes til stangjern og temmelig godt staal.
Udtrykket smeltes her maa ikke forstaaes, som om jernet blev
flydende; det samler sig som nævnt deigagtig i klumper.
Hiorthøy omtaler behandlingsmaaden af myrmalmen, som
indbyggerne i Sollien brugte den, naar de i hans tid virkede jern.
Den raa myrmalm opkastedes i smaa dynger, saa vandet lob af,
derefter lagdes den paa et stort baal og brændtes eller røstedes.
Efterat den saaledes havde gaaet gjennem ilden, lagdes den i en
dyb hule med kul under, og saa blæstes der saa længe over den
med haandbelger, til den blev til en samlet masse. Af et læs
røstet malm kunde faaes 9 bpd. (54 kg.) rent og godt jern, naar
malmen havde været rig og god.
Udvindingen af myrmalm i smaa blæsterovne er efter Ole
Evenstads bog omtalt i Beskrivelsen af Hedemarkens amt (bd. I,
pag. 547). Efter adjunkt T. N. Holmes undersøgelser var
fremgangsmaaden paa de fleste steder mere simpel og i
overensstemmelse med Hiorthøys beskrivelse.
Adjunkt Holme omtaler, hvorledes der ved større blæsterbrug
findes en mængde blokke af slagger paa op til 200 kg. og derover,
hvilke viser stor overensstemmelse i form. Er vægten omtrent
200 kg., har blokken altid form af et brudstykke af en tyk skaal,
og dette taler for, at slaggerne saavelsom «luppen» blev liggende
i deiglignende tilstand i blæsterovnen; slaggkappen veiede
omkring 500 kg.
Blæstergruben ligger som oftest paa jevn mark med fast
grusbund. De er omtrent 2 m. dybe, men har en diameter ved
aabningen af noget over 1.5 m.
Der findes ingen rester af nogen mur eller af pibe. Heller
ikke mærker efter nogen afløbskanal for slaggerne.
Ved blæstergruben ved Fakstad i Faaberg ligger alle slagger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
