- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
198

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

198

KlilSTIANS AMT.

brugte ogsaa i den senere tid, til henimod nutiden. 1 gravene
træffes de stadig brugte som gravurner; undertiden er der to kar
i samme grav, hvoraf det ene er hvælvet over det andet og dets
indhold af brændte ben. Fund af urner er saa hyppige og saa
spredte, at de synes at have været handelsvare. Formen som et
trug er den sjeldneste. Formen med skaft forekommer heller
ikke ofte. Enkelte af disse eksemplarer har firkantet istedetfor
rund skaal. Den sædvanlige form er i regeleu forsynet med hanker
og bærehadde af jern. Størrelsen er ofte betydelig.

Efter kristendommens indforelse blev veksten anvendt til
bygning af kirker.

Det store byggeri med veksten fandt sted i 11 te, 12te og
13de aarh., og i denne tid er de fleste stenbrud optagne paa de
kanter, hvor veksten var at finde; efter denne tid synes
bygge-trafiken at have gaaet i retning af odelæggelse af, hvad der
før var bygget og i forglemmelse af de gamle brud; hvad der
maatte være bygget i 15de, ltide og 17de aarh., er reist med
levningerne af fordums herlighed; man benyttede resterne af det
odeiagte saa godt som gjørlig og i den udstrækning, som evnerne
strak til og anledning gaves til rov af klæbersten fra ruinerne;
om at optage nye brud har der neppe været synderlig tale.

De udmærkede vekstensbrud i Gudbrandsdalen har, saavidt
vides, ikke været anvendt til større byggearbeider, vistnok paa
grund af beliggenheden. Derimod har den været anvendt til
meget forskjelligt brug i bygderne.

Almindelig har anvendelsen af klæbersten til gryder været.
Disse gryder har den ulempe, at de er tunge, koger langsomt op,
og naar de først koger, saa holder de kun langsomt op. Til
kogning af bær og overhovedet af levnetsmidler, som indeholder
organiske syrer, egner de sig godt. 1 Sel var gammel pris paa
gryder 4 skilling potmaalet.

Veksten bruges hos os til bagsteheller og takheller til
bagning af fladbrød; til bund i bagerovne er den særlig skikket.

Paa Vestlandet anvendes veksten ofte til sænkning af
fiskeredskaber, især garn. De forsynes med 1 eller 2 huller.

Til gravmonumenter og milepæle eller kilometerstolper
benyttes den ikke sjelden.

Paa grund af sin ildfasthed anvendes stenen, foruden som
nævnt til kogeredskaber, ogsaa til peiser og ovne og ligesaa i
cellulosefabrikerne til smeltning af soda og i fyrstikfabrikerne.
Til opvarmning af olje, som skal smøres paa gulve, egner sig
fortrinlig skaaler af veksten, da den holder oljen længe varm.
Derhos er stenen anvendt paa grund af sin ildfasthed til
konstruktion af masovne, og den er ogsaa anvendt i flammeovne.

1 pulveriseret tilstand har stenen anvendelse som smørings-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free