- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / V. Kristians Amt. Anden del (1913) /
199

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BERGVERKSDRIFT OG STENBRYDNING.

199

middel til at hindre friktion mellem dele af maskiner, og det er
vel den reneste talkskifer, som bedst anvendes til dette brug.
Videre anvendes den ved fabrikation af sæbe, lærred, papir og
ogsaa til forfalskning af mel. Den pulveriserede sten finder ogsaa
anvendelse som sminke. Den er derhos tjenlig til at hindre
friktion i skuffer, og den benyttes ogsaa med fordel til trange
stovler og handsker.

Enkelte varieteter af veksten er et godt materiale til alslags
ornamenteringsarbeider, og den var i middelalderen almindelig
anvendt til kapitæler paa seiler, til udskaarne hoveder og til
døbefonter.

En del talkholdige vekstene modtager ikke politur og har,
anvendt som søiler og til andet arkitektonisk brug, en mat, ikke
stenagtig farve. Den ulempe ved enkelte vekstene har arkitekt
Blix bødet paa derved, at han smurte stenen med talg, hvorved
der kommer mere liv i farven og derhos glans. Dette middel er
meget tjenlig for søiler og ornamenter af veksten, der har sin
plads i vestibuler eller overhovedet paa steder, der ikke er udsat
for veir og vind.

I Nordre Gudbrandsdalen var efter et brev af 1758 fra
kapellanen H. Pram i Lesje næsten al den sten, som brugtes,
hugget ved Aasaaren og Tolstad.

Til Romsdalen blev i statholder Rantzovs tid, omtrent 1737
eller 1738, temmelig meget klæbersten ført fra Aasaaren.

Sommerfelt omtaler, at klæbersten fandtes paa mange steder
i Fron, Vaage, Lom og Lesje. Den brugtes til at beklæde
skorstene eller kaminer og til at sættes i smedje-esser. Deraf gjordes
gryder og potter, som solgtes til andre bygder, skjønt transporten
af disse tunge varer faldt kostbar; der forarbeidedes og
kakkelovne, som var gode, men uden smag og sirlighed.

Vekstenen blev især brudt om vinteren, og de forfærdigede
produkter solgtes efter Kraft til Romsdalen og Hedemarken, men
især til omliggende egne af Gudbrandsdalen. Afsætningen var i
1822 i aftagende, fordi man da begyndte at foretrække gryder
og ovne af jern som mere varige.

Der er i 1912 to klæberstensforretniriger i Sel: Norsk
klæber-og skiferforretning, som driver Aasaaren brud i Sel, og Otta
klæberforretning, som driver Tolstad brud.

Et aktieselskab fra Bergen har begyndt klæberstensdrift
paa gaarden Baarstad i Vaage, 20 km. ovenfor Otta station; over
50 mand har været i arbeide.

Dette selskab vil bruge maskiner baade til brydning og
sag-ning af stenen. Maskinerne har to motorer paa 50 hk.

Klæberstensbruddene er omtalt under herredsbeskrivelserne.

Tagskifer brydes Uere steder i Gudbrandsdalen, saaledes i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:37:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/5-2/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free