Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BERGVERKSDRIFT OG STENBRYDNING.
201
3, 5 og 6) rige paa kalksten, brugbar til byggesten og til
brænding af kalk. Især lindes den i stor mængde i etage 6.
I Nordsinnen og Østsinnen er der kalksten i mængde, men
ikke saa mægtig og ren som paa Hadeland og Toten.
Alunskiferens kalkboller og lag samt birikalken er ogsaa
benyttet. Orthocerkalk, som flere steder kaldes «jutulstein», er
benyttet til bygningssten ; den kan brydes i regelmæssige stykker,
der anvendes til grundmure, dørheller, peisheller o. s. v.
Alunskiferens kalkboller har været anvendt til brænding af kalk, «lim»
eller «limmjol», hvorefter denne kalksten fører navnet «limstein».
Gamle kalkovne er der mange steder, hvor alunskiferen er
underlaget.
Kalksten findes og paa flere steder i Gudbrandsdalen. Hiorthøy
omtaler, at der brændtes kalk af kalksten, men den blev for
kostbar, da ingen forstod kalkbrænderiet. De brugte ikke ovne
som paa andre steder, men brændte den i fri luft paa den maade
at de lagde et lag brænde og et lag sten, og saaledes blev de
ved, til de havde opført en høide af 3 lag; paa det øverste fyldte
de med jord. Det øverste lag af kalkstenen blev altid for lidet
brændt, og der brugtes en større mængde brænde, end det var
nødvendigt.
Paa Toten brændtes efter Sommerfelt megen kalk, hvoraf endel
afsattes til fjeldbygderne.
I Lunner og Jevnaker optræder kalkstenen flere steder som
marmor.
Kvernstene er brudt helt fra aar 1300 til 1870 ved Tolstad i
Vaage. Der blev herfra solgt kvernstene til hele Østlandet.
Hiorthøy omtaler dette kvernberg. Møllestenene bestod af
et kvartsblandet graaberg, kornet med smaa granater. Disse
møllestene skulde efter Hiorthøy være ligesaa gode som de bekjendte
kvernstene, som førtes i mængde fra Selbu i Trondhjems stift;
men Sommerfelt siger, at der huggedes smaa møllestene, som
afsattes til de nærmeste bygder, men de agtedes ikke saa gode
som de fra Selbu.
Schøning omtaler ogsaa kvernstenbruddet ved Tolstad og siger,
at der brødes gode kvernstene, men som var blødere end de, som
man flk fra Selbu, og de havde ikke saa mange granater som
hine; men det berettedes, at de malte finere mel.
Hvorom alting er, saa var brydning af kvernstene en noksaa
lønnende forretning paa Tolstad i gammel tid, og brydningen af
kvernstene her var gammel. Der er et brev om forpagtning af
kvernberget fra 1426.
Paa mineraler er Kristians amt ikke særlig rigt. Anatas, som
bestaar af titansyre, omtales af Keilhau som forekommende i
nærheden af gaarden Dale i Hegge anneks til Slidre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
