Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200
KlilSTIANS AMT.
Vaage, Sondre Fron, Ringebu og Øier, inen mest i Østre Slidre i
Valdres, hvor der i senere tid er hugget 3 mill. stykker sten aarlig.
De ægte tagskifere lader sig kløve i temmelig jevne, tynde,
regelmæssige tavler eller plader. Farven er forskjellig, blaa,
morkeblaa, grøn, sjøgrøn, fiolet, sort, ogsaa røde skifere
forekommer. De grønne skifere er mere efterspurgte end de blaa, og
det er en herlighed ved bruddene i Valdres, at der er ikke lidet
grøn skifer.
Forat en sten skal være anvendelig til tagskifer, maa den
være saa seig, at den taaler, at man slaar en spiger igjennem
den, uden at den gaar itu, og den maa kunne tilhugges til en
regelmæssig form.
Tagskifere skal give en god klang, naar man slaar paa dem;
de maa ikke springe itu ved overgangen fra varme til kulde og
skal godt taale de omvekslinger i klima, for hvilke den egn er
udsat, i hvilken de skal anvendes.
De brud, som nu er i drift, synes ikke at være meget gamle.
I Valdres betegnes bruddene omkring 1790 som nye.
I Gudbrandsdalen er brugen af tagskifer sikkert ældre end
1775; thi Schøning, som reiste der i det aar, omtaler, at skiferen
ved Tofte i Dovre herred lader sig bryde i temmelig brede og
tynde plader, og med den sten var Dovre hovedkirke tækket.
I et berg ved gaarden Rindal i Dovre sogn kan skifer brydes
i lange plader, 5 til 6 alen lange, 2 å 3 alen brede, 4 til 5
fingre tykke; stenen er af lyseblaa farve med aarer af lysere og
morkere farve.
Videre omtaler Schøning, at ved Lesje verk stod et stort
provianthus, mærkværdigt deraf, at det var tækket med flade,
tynde heller af skifer, som var ført didhen fra Fron i
Gudbrandsdalen.
Om tagskifer end nu og da kan have været benyttet til
tækning i ældre tid, synes brugen ikke at have været almindelig.
Hiorthøy, som var præst i Fron fra 1774 til 1783, tækkede
sit fæhus paa sæteren Kantlien med skifer fra et stenbrud, hvilket
han selv havde opdaget nær ved sæteren; skiferen var efter ham
saa fin, at deraf kunde forfærdiges skrivetavler.
Sommerfelt omtaler, at tagskifer blev brudt i Ringebu og i
Fron, og at han ogsaa havde fundet den i Gausdal i Skreikampen.
Man havde og begyndt at bryde den i Valdres, tilføier han, og
driften i Valdres synes efter dette at have været ny her
omkring 1790.
Skiferbrudene i Valdres og en del andre skiferbrud er omtalt
under herredsbeskrivelserne.
Kalksten forekommer som en udbredt bergart paa Toten og
Hadeland. Især er visse etager i den siluriske formation (etagerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
