Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSKI.II) OG INDUSTKI.
22 1
og afkjøbte dem hele beholdningen af ure. Opkjøberne fik altid
rivende afsætning for sine varer paa Lillehammer marked og
Kongsberg marked.
Der var urmagere, som ikke solgte ure, men reiste omkring
i bygderne med sit verktoi og sine messingplader og slog sig ned
der, hvor bonden ønskede at faa gjort sig et godt ur. Han
arbeidede for ringe dagløn paa bondens kost, indtil han var færdig,
og saa reiste han til et andet sted.
Amund Smedby var grundlæggeren af den betydelige urindustri,
der blomstrede paa Østre og Vestre Toten i omtrent halvandet
hundrede aar.
I kort tid gik han i urmagerlære hos en mester i London;
han bosatte sig paa Smed by i Østre Toten, hvor han var født,
og hvor han døde antagelig omkring 1790.
Blandt mange elever var de to mest begavede Paul Andreas
Srnedby og Gunder Vinge.
Paul Smedby, en yngre bror af Amund Smedby, var oplært
af denne sin bror og arbeidede paa hans verksted, til han
bosatte sig som urmager i Kristiania, hvor hau døde omkring aar
1800. Hans ure, med og uden spilleverk, var holdbare og vakre.
Gunder Vinge kom i ung alder i lære hos Amund Smedby.
Han giftede sig til den store gaard Hallingstad paa Østre Toten.
Han døde omkring 1820. Paa Hallingstad oprettede han et stort
urmagerverksted. Hau holdt mange svende, som arbeidede hos
ham hele sit liv, andre nedsatte sig efter læretiden som mestre.
Gunder Vinge var mester i den kunst at hærde metal; hans
ure udmærkede sig særlig ved holdbarhed og betaltes temmelig hoit.
I Gunder Vinges verksted arbeidede en gut ved navn Peiler
Bjerke, som trak blæsebelgen. I voksen alder flyttede han til
gaarden Bjerke i Kolbu, hvor han var gaardbruger og urmager,
til han døde omkring 1830. Peder Bjerke fremmede urindustrien
paa Toten. Flere dygtige mestre gik ud fra hans verksted, som
f. eks. .Johannes Bjerke, Ole Bjerke og Hans Tveterud, vistnok de
mest begavede af alle urmagere paa Toten.
Provst Abraham Pihl, sognepræst til Vang paa Hedemarken
1789—1821, var en teknisk begavelse. Hans præstegaard var
«som en fabrik . Fra verkstedet leverede han kikkerter,
thermo-metre, elektricermaskiner og andre fysikalske instrumenter. Hoiest
stod han vistnok som urmager, den förste nordmand, som har
forfærdiget et kronometer. Flere gutter paa Toten og især fra
Hedemarken var i urmagerlære hos provst Pihl. De betydeligste
af hans mange elever er Torger Leigh, Nes, Hedemarken, og
S. Simensen, Vang, Hedemarken.
En elev af Simensen var den dygtige urmager i Drammen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
