Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
KlilSTIANS AMT.
Ole Hommer stad, der har gjort taarnurene i Johanneskirken og
Grønlands kirke i Kristiania.
Urindustrien dreves ogsaa i Sandsvær præstegjeld.
Foregangsmændene her var Balzer Lindem og Torbjørn Nordlien.
Meget dygtige urmagere var der i Lesje og Lom.
De store stueklokker, som mest forarbeidedes paa Toten, kom
omkring 1770 i brug i Lesje og Lom og senere i Vaage.
En mester blandt bygdekunstnerne i Nordre Gudbrandsdalen
var Sigurd Olstad fra Lesje, født 1756, dod 1810. Sigurd likte
bedre at være klokkemager end gaardbruger; han solgte sin
odelsgaard og kjøbte en liden gaard Runningen, hvor lian levede
som klokkemager. Sigurd Ølstad var kunstner; han reiste ofte til
Kristiania og fulgte med i sit haandverk. Sigurd Ølstad fik brev
fra amtmand Chr. Sommerfelt i 1789 paa at være klokkemager,
«saalænge han gjør forsvarligt arbeide for billig betaling».
De stueklokker, som findes efter ham, gaar lige sikkert den
dag idag, skjønt de nu er mere end 100 aar gamle. Klokkerne
var kjendt vidt og bredt, og storst ord gik der af hans
<;sang-verk», for de var noget nyt i bygden den tid. Somme klokker
gjorde han sig stor flid med. I en klokke var et billede af Kristus,
og omkring det laa en flad ring, hvorpaa de tolv apostle stod.
Apostlene viste sig ikke oftere, end naar klokken slog; da gik
saa mange af dem, som der var klokkeslag, forbi Kristus, og
eftersom de kom midt for Kristus, boiede de sig for ham.
Ølstad gjorde ogsaa sangklokker, og af dem er der igjen 3
i Vaage og 1 i Lesje.
Pram, som reiste i 1804 og besøgte ham, kalder ham Siver
Olstad, og omtaler ham som en meget duelig urmager. Hans
stueure havde varig god klang og var meget vakre. Han fik 19 rdlr.
stykket for dem uden kasse.
Han havde bygget en veirmølle med horisontalt løbende
vinger, fordi de voldsomme vinde, som ofte falder i Lesje, skulde
gjøre det umuligt at anbringe de almindelige vertikale veirmøller.
Rasmus Olssen Staurust var søn af den før omtalte smed Ole
Rasmussen Aukrust. Staurust blev født 1765 paa Aukrust i Lom.
Hans klokker ansees for rene mesterverker med stø gang, og de er
saa varige, at de endnu gaar godt. Somme af hans klokker viste
aarstal og maaned, ugedag og dato. Talskiven var altid af kobber.
Rasmus var en mester til at grave dem ud med blomster,
landskaber og dyr.
En stueklokke efter Rasmus Staurust paa Staurust i Skjaak,
arbeidet i 1789, gaar endnu lige godt. Rasmus Staurust døde
1791, kun 26 aar gammel, og skulde da have arbeidet 40
stueklokker.
Hans elev og svoger Amund Staurust var en dygtig urmager.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
