Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
KlilSTIANS AMT.
spring, der har samme bredde som den nedre del. Forbindelsen
mellem begge dannes kun ved rygpladen. Disse skabe synes at
være beregnede paa at staa i stuer, der har skraat loft, da deres
øverste del oventil er skraa og indrettet til at staa imod et skraat
loft. Dette hindrer ikke, at de ogsaa findes i nyere stuer med
fladt loft.
Ølboller har været almindelig brugt; de gamle drikkehorn,
der maaske endnu forarbejdedes i det 16de aarhundrede, er
forlængst gaaede af brug, men bollerne har i fiere egne holdt sig i
brug. Dog er ogsaa de i færd med at forsvinde. Øllet tappes
af tønden i trøisen, af hvis tud det igjen skjænkes ud i bollen.
Ved siden af bollerne forekommer ogsaa oloser med skaft.
Mange dygtige spillemænd har der været i Valdres, særlig
gode violinspillere.
Jorn Hilme, som levede først i det 19de aarhundrede i Urnes,
siges at have været den navnkundigste violinspiller i Valdres, og
baade hallingdøler og sogninger siges at have lært af ham. Efter
ham har slaatter og andre spillestykker navn, Hilmisslaattadn,
Hilmisrengjudn og Sevaldshaugen. Denne sidste siges han at have
drømt paa en haug, Sevaldshaugen, som ligger ved en myr under
Selifjeldet. De fleste af disse spillestykker er bortkomne.
Jørn Hilme havde et stykke, som han kaldte
Spelemann-prøvarn, som de, som kom for at lære, maatte prøve sig paa.
Der kom folk til Jørn Hilme for at lære fra mange bygder, og
der blev som en skole hos ham.
Ludvig M. Lindeman reiste i 1848 for at optegne folkemelodier
i Valdres. Som udbytte af sin reise medbragte han en række
samlinger. Forst en samling bestaaende af 86 melodier, nemlig
«Valdriske Psalmøtona aat Kingos Psalmobok ell Kjurkjebok»;
det er melodier til alle salmer i Kingos salmebog paa 22 nær.
Lindeman beretter, at for 150 aar siden, det vil paa hin tid
sige omkring 1700, levede i Vang og senere i Slidre en
skolelærer Halvor Knudsen, hvis dygtighed endnu i 1848 omtaltes med
berømmelse. Som Halvor Knudsen sang melodierne, blev de
endnu sunget i 1848. Hans discipel Tor stein Finkelsen blev
skolelærer i Vang i 1846 i vel 20 aar, og han lærte atter sin bror
Even Thorsteinsen melodierne, som han havde lært dem af Halvor
Knudsen. Even Thorsteinsen oplærte igjen sine sønner Torstein
Evensen og Anders Evensen i salmesang, og efter denne sidstes
sang optegnede Lindeman melodierne.
Lindemans anden samling fra Valdres bestod af 83 melodier,
og disse kalder han «Gamla Viso, Viso Stubba, Stubbø-Laatta aa
joleleike».
3die samling, 13 melodier, kalder han «Laatta aat Langhørpun
ell Langleike mæ derte høirande Fortælinga ell Ræglo aa Rispo».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
