Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
225
4de samling, 18 melodier, kalder Lindeman «Brnlaatta,
Lua-laatta, Bondølaatta ell Hallinga aa Springlaatta».
De lire samlinger indeholder ialt omtrent 400 melodier.
En betydelig billedhugger er kommet fra Valdres.
Billedhugger Ole Fla/lager var fodt i Nordre Aurdal 24de
angust 1832 og døde i Rom 17de februar 1871. Som ung
gut var han veiarbeider. Et tilfælde førte ham i Kristiania
sammen med den for norsk national kunst og industri
interesserede kjøbmand de Coninck, som lod ham udføre nogle
træ-skjærerarbeider. Han havde tidligere ingen øvelse i
træskjærer-arbeide, men i sin hjembygd havde han i ledige timer graveret
i metal. Hans usædvanlige evner og lærenemhed vakte
opmærksomhed hos kunstforstandige mænd som professor Welhaven.
Paa tegneskolen udførte han arbeider, som vakte opsigt, da de
udstilledes i Kunstforeningen, mest kopier efter andre
billedhuggeres verker. Under studentermødet i Kristiania 1851 gjorde
han den danske billedhugger Bissens bekjendtskab. Fladager kom
til Kjøbenhavn i 1853 og arbeidede under Bissens veiledning paa
akademiet, og i hans atelier gjorde Fladager store fremskridt;
han vandt et par af akademiets sølvmedaljer. Blandt hans arbeider
fra denne tid er statuetterne «Tordenskjold» (1857) og «Einar
Tambarskjælver».
1858 reiste han med stipendium til Rom, hvor han forblev
til sin død. Hjemmet besøgte han et par gange, 1863—64 og
1866—67, for at styrke sin nedbrudte helbred. I Rom fuldførte
han busterne af historikeren P. A. Munch og statsraad Jørgen
Herman Vogt, statuerne «David med harpen» og «Theseus, der
betragter sin faders sværd». Hans sidste arbeide var en
daabs-engel i Vor Frelsers kirke i Kristiania, der blev udført i marmor
efter hans død. 1873 blev der reist et mindesmærke over ham
paa den protestantiske kirkegaard i Rom.
Kunstfærdig yævning. Allerede tidlig har det været skik
her i landet at pryde vægge og bænker med vævede tepper.
Snorre fortæller, at Olav den helliges mor, Aasta, gift med
Sigurd Syr paa Ringerike, lod smykke stuen med tepper, da hun
hørte, at sønnen Olav skulde komme. Det heder, at hun lod
4 kvinder «taka btinaö stofunnar ok btia skjött nieö tjoldum ok
um bekki», lod dem tage den pynt, som hørte til stuen og
pyntede den hurtig med tepper om væggene og paa bænkene.
Udtrykket hünad. bona, bruges fremdeles om prydelser, som
horer til stuen.
Ogsaa for hynderne eller puderne er der særskilt navn paa
oldnorsk, hægindi, folkesprogets høginde eller høgjende, udtales
sædvanlig høiende eller høyend.
15 — Kriitiuis »uit II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
