Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
237
Aas hytte grønne buteljer for over 6 000 rdlr., men afsætningen
var daarlig. Der kom da en resolution af 2den august 1756,
hvorved tolden af alleslags fremmede glas, «dog ikkun udi vort
Kige Norge», forhøiedes omtrent 40 pct., og buteljers indførsel
forbødes søndenfjelds.
Næste aar udvidedes den bevilgede toldforhøielse ogsaa til
Danmark, og det forbødes at indføre buteljer ogsaa i Bergens
stift. Ved resolution af 15de marts 1757 forpligtede kompaniet
sig til at have et bestandig oplag i Bragernes (Drammen) og
holde billige priser.
25de marts 1760 kom saa et almindeligt forbud mod alle
glasvarers indførsel i begge riger, Danmark og Norge, «det være
sig vindues- eller kasse-glas, krystal glas, hvad sorter end nævnes
kan». Kompaniet kunde ikke tilfredsstille behovene paa simpelt
vindusglas. To maaneder efter forbudet maatte der søges oin
tilladelse til indførsel af 1 500 kister af saadant glas. I 1762
maatte gives tilladelse til at indføre saa meget simpelt glas, som
i landet trængtes til bygninger.
Paa flasker blev der og mangel. I 1764 fandt Kjøbenhavns
magistrat det fornødent at faa indført 20000 buteljer og 10 000
glas, «da magazinet ei har nogen beholdning».
Det hele forbud syntes at være en fiffig finansoperation fra
de høie aktionærers side. Verkerne kostede dem den paa hin
tid ikke ubetydelige sum af 160 000 rdlr. Kompaniet var ved
forskjellige flytninger og andre uheld kommen i betydelig
underbalance. Verkerne behøvede tilskud, og aktieselskabet fik af sin
medinteressent Fredrik V under 10de oktober 1760 meddelt
kongelig konfirmation paa en plan, hvorefter der skulde antages
nye interessenter, idet hver af de 10 gamle aktier skulde deles i
16 nye, hver paa 1000 rdlr.
Fremtiden udmaledes lys paa grund af forbudet, og det nye
interessentskab kom snart istand og udvidede forretningerne. Aas
eller Voldens glashytte flyttedes til gaarden Mo i Jevnaker ved
Randsfjordens sydligste ende, og saaledes opstod i 1765
Hadelands glasverk, som trods mange vanskeligheder har holdt sig til
vore dage. I 1761 anlagdes Biri glasverk paa gaarden
Svennes’s grund ved Vismundas udløb i Mjøsen; det kom først i fuld
drift fra 1766. Ved Hurdalens krystalfabrik tilvirkedes hvidglas
eller de finere sorter glas, og magasinet havde et rigt udvalg af
kunstigere glasvarer; Hadelands glashytte var buteljefabrik, og ved
Biris tilvirkedes mest vindusglas. Trods privilegium og alle
begunstigelser tjente ikke kompaniet ved sin glasfabrikation, og
eierne af de 160 aktier modtog i 1775 det kongelige tilbud om,
at verkerne skulde blive statens eiendom mod en betaling af 400
rdlr. pr. aktie eller 40 pct. Staten overtog en drift, som havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
