Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
KlilSTIANS AMT.
voldt foregaaende driftsherrer følelige tab. Riget var midt i den
Guldbergske finansperiode, da Kristian VI’s statsøkonomiske
theorier var i kurs: staten skulde være driftsherre i alle retninger.
Hermed ophørte «Det norske kompani», til hvilket der havde
knyttet sig saa store forhaabninger.
Regjeringen lod sig ikke nøie med de tre glasverker, men
anlagde i 1779 et fjerde, Schimmelmanns glasverk, opkaldt efter
den i 1782 afdøde minister grev C. H. Schimmelmann, ved
Strømmen i Hurum ved Drammensfjorden ; men der var ikke ved nok til
verkets forbrug, og man maatte ogsaa flytte dette verk til et
nærliggende sted, hvor man opførte «huse som paladser», og hvor
det heller ikke kunde holde længe ud.
I denne for næringsveiene gunstige tid var glasverkerne
opførte med en udgift af 210 061 rigsdaler. Hans Strøm omtaler
de mange misgreb og den idelige kostbare flytning. Saaledes
gaar det, siger han, naar et verk skal oprettes for kongelig
regning.
Ved en oktroi af 10de mai 1782 flk et kompani, «Det
kongelig danske, norske, slesvigske og holstenske forenede
handels-og kanalkompani», store privilegier. Aktieselskabet skulde tælle
15 000 aktier, hver til et beløb af 100 rdlr., men kongen maatte
forskyde med et rentefrit laan paa 70 000 rdlr. Dette kompani
flk blandt andet glasverkerne «mod en maadelig og billig
taxa-tionssumma»; men to aar efter sin stiftelse havde kompaniet
ikke en fjerdedel af grundkapitalen, og i 1784 maatte planen
opgives.
Staten gik af meel tabet, idet regjeringen lod staten gaa ind
i alle kompaniets pligter og rettigheder. Glasverkerne blev
saaledes, efterat de af handelskompaniets fond havde slugt
208 000 rdlr., atter statens virkelige eiendom. Trods de
fordelagtige konjunkturer under den amerikanske krig led staten fra
1787 til 1793 et aarligt tab af 3 721 rdlr.
De fleste af arbeiderne ved disse verker var i slutningen af
det 18de aarhundrede udlændinger.
Sommerfelt omtaler, at der ved Biri glashytte blæstes grønt
vindusglas, buteljer og apothekerglas, i Jevnaker paa Hadeland
buteljer, og i Faaberg var nylig anlagt en hytte (paa Jevne) til
taffelglas. Verkernes arbeidere var for den største del indkaldte
fremmede og deres børn samt nogle faa af bygdens folk.
Bøndernes fortjeneste bestod især i at sælge fødevarer, ved og aske
og i at føre det fabrikerede glas til byerne og materialer
tilbage.
Det sidste foretagende i den tid, glasverkerne horte under
den danske regjering, var anlæggelsen af et nyt glasverk i aaret
1792 paa gaarden Jevne i Faaberg ved Rinda. Den danske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
