Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HUSFLID OG INDUSTRI.
239
regjering begyndte imidlertid at faa øinene op for det
ufordelagtige i at lade staten gaa ind i borgernes erhvervsgrene. Dette
1 forbindelse med udgifterne ved glasverkernes bestyrelse
(ver-kerne stod i 1789 tilbogs med 309 000 rdlr.) bragte den til at
skille sig ved verkernes bestyrelse. I 1793 blev samtlige 5
glasverker fra Iste januar 1794 bortforpagtede mod en aarlig afgift
af 8000 rdlr.
Forpagterne, hvis hovedmand var kammerraad Hans Wexels,
fik eneret til glasfabrikationen for 10 aar; indførsel af fremmede
glasvarer blev fremdeles forbudt, og forbudet gjentoges undtagen
for vindusglas og speilglas for 7 aar i den almindelige
toldforordning af 1 797; de erholdt af statskassen, forpagterne af eieren,
en præmie bestaaende af 10 pct. af de glasvarers værdi, som de
kunde udføre til udlandet, og en anden præmie bestaaende af 5
pct. af alle de af dem tilvirkede glasvarers værdi. Staten
fraskrev sig derved paa forhaand alle indtægter af verkerne.
Forbudet mod indførsel af glas ophævedes igjen ved plakat
af 28de december 1803.
Efter den nævnte kontrakt drev forpagterne verkerne i 15
aar, til udgangen af 1809, under gunstige betingelser.
Omstændighederne var saadanne, at udbyttet maatte antages
at være temmelig betydeligt. Regnskabet viste i 15 aar kun
50 188 rdlr. i fortjeneste og vilde have bragt tab, hvis staten
ikke ved sine præmier havde forstrukket verkerne med 119 075
rdlr. Samtidige beretninger tyder paa, at vindingen har været
storre, og forpagterne vilde neppe, hvis fortjenesten var liden
eller ingen, have i 180b for egen regning anlagt Gjøvik glasverk,
hvorhen de flyttede alle midler til hvidglasfabrikationen fra
statens glasverk i Hurdalen.
Norges midlertidige regjeringskommission sluttede ny kontrakt
med de gamle forpagtere paa 10 aar mod en afgift af 9000 rdlr.
kurant. Præmierne sløifedes.
Kontrakten var afsluttet, inden kundskaben om pengenes
almindelige forringelse var naaet til Norge, og følgen heraf var
den, at forpagterne slåp med en langt mindre afgift end den,
som var ment i kontrakten; den blev siden omskrevet til
2 800 spdlr.
I 1K18 udløb forpagtningen. Forpagterne klagede over de
store tab, men ønskede ikke destomindre forpagtningen fornyet.
Storthinget bemyndigede regjeringen tii at sælge glasverkerne ved
auktion, men budet, omtrent 31 000 spdlr. for samtlige verker,
Hurdalen, Hadeland, Biri, Jevne og Schimmelmann verker, vandt
ikke kongelig approbation, og staten blev igjen verkernes
driftsherre. Driften, der bestyredes af Carsten Anker, blev langtfra
lønnende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
