Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276
KlilSTIANS AMT.
hankjønsord og i bestemt form enn (æin), hunkjønsord c og o, i
bestemt form inn og unn. Saaledes stav, flertal stave, i bestemt
form stavæin, bygd, flertal bygde, bestemt form bygdinn, vise, flertal
viso, i bestemt form visunn. Dativ bruges stadig og har formen
om eller aam, stavom eller stavaam. Tiljevning med aa finder sted,
saaledes siges laagaa for laga.
Søndre Gudbrandsdalens maal maa regnes til de østre
oplandske maal, der har flertal paa er, saaledes bygder, viser, staver:
alle hankjønsord har i dativ enkelttal a, stava, laava, og alle
hunkjønsord har i bestemt form enkelttal a, snora, myra, jæita, boka, visa.
Maalføret paa Toten og Land falder ogsaa ind under den
østre oplandske forgrening, især paa grund af brugen af
dativ-formerne.
Sprogprøver. I de nedenfor gjengivne sprogprøver er den
retskrivning bibeholdt, som vedkommende meddeler har benyttet.
Han Langbein Bese.
(Sprogprove fra Vang i Valdres efter Ivar Aasen.)
Her æ eit vatn, so me kallø Mjøs’e, o dæ ska væra fælt
djuft. Dæ va eigøng dei vildø mælø Mjøs’e o sjaa, ko djnp’ø
ho va, o so toko dei eit tøg aa bøndo fast i prestgar’e, o so
gjingo dei mæ di so langt, at dæ va mest so tre fjørunga. So
truddø dei dæ, at eit vatn, so æ so djuft, maatte væra varmt i
bøtt’e, o dæ vilde dei prøvø mæ dæ sama, o so toko dei eit
raatt kjøtstykkji o ei tinkannø o ein stein, o dæ hengde dei i
endin paa’tøg’ø. So roddø dei ut paa mefjores, aa daa va dæ
nettup at tøg’o røkk te bøttas, aa daa dei drogo uppattø tøg’ø,
daa va tinkanna braai o kjøtstykkji va fullkomele’ kokt. So va
dæ eigøng der kom ei storkjempø, so dei kalla Langbein Rese,
aa daa spordø dei, um han truddø se te aa va’ aavør Mjøs’e,
men dei sa’o inkji dæ, at dei haddø mælt, ko djup’ø ho va.
«Oe slepp’ø no væl aa ha taa me brok’e føre dæ,» svara’n;
men daa han kom ut i, so gjikk dæ heilt upp aavør brok’e o
mest upp unde hendadn hass. Daa laut’en uppaa fjell’e o turke
brok’e si, o daa sto’en mæ ein fot paa Bersfjelle, so ligg’ø paa
vestre siun aat Mjøsen, o mæ hino fot’e paa Skushødne, so ligg’ø
paa øystre siun. «E ha no vae aavør so mangein vassdipil,» sa’n,
«men dæ ha aldør nokon gjort me brokevaat’ø førr.»
Hallin gpresten.
(Sprog])røve fra Vestre Slidre efter H. Hande.)
I Hallingdal va de ei gaang ein prest, som va so sterk, at
dei beste hallingadn ’ki vøro anna en som smaaguta imot hono i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
